Ketteholm

Rækkehusbebyggelse

Kvarterbeskrivelsen

Kvarteret Ketteholm består af ti gule blokke med i alt 51 rækkehuse i 1½ etage opført i 1980. Kvarteret ligger ved den blinde vej Ketteholm op til Avedøre Havnevej i øst. Bebyggelsesplanen for Ketteholm rummer både grønne fællesarealer og private haverum til de enkelte rækkehuse.

De bærende fortællinger

Ketteholms bebyggelsesplan er et eksempel på en byplanlægning, der til overflod findes i de ydre forstæder som f.eks. Smørumnedre eller Ballerup. I Hvidovre findes kun ganske få boligplaner fra slutningen af 1970’erne, da størstedelen af kommunen allerede var udbygget på dette tidspunkt.

Velfærdssamfundets fortælling om danskernes parcelhusdrømme i en 1970’er version, men i en tid hvor kommunen er så udbygget, at et restområde ved Avedøre Havnevej på gammel gartnerijord omdannes til beboelse. I kontrast til de traditionelle parcelhuskvarterer i kommunen fik Ketteholm en trafikstruktur med en blind adgangsvej. Dette har betydet, at området i dag er et sted, man kun kommer, hvis man har et ærinde.

Bevarings- og udviklingsstrategi

Der er ikke formuleret en bevarings- eller udviklingsstrategi for kvarteret.

Rammeområder

  • 4B22 Ketteholm