Vestvolden

Københavns Befæstning

Kvarterbeskrivelsen

Vestvolden er kommunens vestligste kvarter og udgør en markant fysisk afgrænsning til Brøndby Kommune. Vestvolden er national historie. Anlægget strækker sig i en halvcirkel over ca. 14 kilometer fra Avedøre Holme i syd til Utterslev Mose i nord. Volden er opført mellem 1886 og 1894 under ledelse af oberstløjtnant Sommerfeldt. Volden er den vestlige del af Københavns sø- og landbefæstning, der skulle beskytte byen mod belejringer. Anlæg som Garderhøjfortet, Charlottenlund Fort og Flakfortet er alle dele af det samme forsvarsværk mellem Vestvolden og Øresund.

Selve Vestvolden er opført som et sammenhængende fæstningsanlæg, hvor der oprindeligt kun var ganske få tværgående passager så som Roskildevej, Roskildebanen og Gammel Køge Landevej. Volden skulle forsvares af infanteri, tunge kanoner, automatkanoner og maskingeværer, så den angribende fjende kunne beskydes på alle afstande.

De bærende fortællinger

Vestvolden er altså et historisk bygningsværk og en fortælling, der ikke bare er interessant lokalt, men også regionalt, nationalt og internationalt med et gigantisk fortællepotentiale. Vestvolden er udpeget som fredet fortidsminde sammen med resten af Københavns Befæstning.

Da Vestvolden blev opført var den blandt verdens mest avancerede fæstningsanlæg og blev særlig berygtet for de udspekulerede kaponierer (bunkers). Vestvolden er anlagt mere end 10 kilometer vest for København, da man ville holde fjendtligt belejringsartilleri så lang fra byen, at dets granater ikke kunne nå centrum.

Den militære udvikling i årene omkring år 1900 gik imidlertid så hurtig, at anlægget stort set var forældet før det stod færdigt, om end det stadig kunne have en vis afskrækkende virkning.

Ud over den nationale forsvarsfortælling rummer Vestvolden også en lang række interessante fortællinger blandt andet om arbejderhistorie, folkelig forsvarsvilje, nationale prestigeprojekter, byggeteknologi og ikke mindst om den rivende militærudvikling op til 1. verdenskrig. Befæstningen var forældet før den stod færdig og landet havde ikke råd til at modernisere anlægget. Besfæstningen kom derfor aldrig i brug på trods af at det blev bemandet under 1. verdenskrig, hvor landets sikkerhed var i overhængende fare. Hovedparten af de militære anlæg blev sløjfet i 1920'erne, og volden har siden overvejende haft rekreativ karakter.

Bevarings- og udviklingsstrategi

Med Skov- og Naturstyrelsens, Kulturarvsstyrelsens og Realdanias storstilede program "Københavns Befæstning" er der allerede taget skridt til en formidlings- og udviklingstrategi for området.

Men aktivering og anvendelse af Vestvoldens kvaliteter kræver ligeledes en stærk lokal indsats og vilje. På kommunalt niveau er der brug for en forståelse af, at Vestvolden både kan spille en rolle for Hvidovreborgerne i lokale sundheds-, miljø- og fritidsprojekter, samtidig med at området har et unikt potentiale for tiltrækning af turister fra nær og fjern. Den rigelige plads på volden gør også, at en stor vifte af forenings- og brugerdrevne aktiviteter kan medtænkes.

Rammeområder

  • 4F2 Vestvolden Syd
  • 4F5 Vestvolden
  • 4F10 vestvolden/Strandvangen