Åstrupgårdkvarteret

Ældre multifunktionelt byområde

Kvarterbeskrivelsen

Åstrupgårdskvarteret ligger mellem Roskildebanen og Hvidovre Torv og mellem Hvidovrevej og Harrestrup Å. Kvarteret et funktionsblandet byområde. Indenfor et forholdsvis lille areal finder man parcelhuse, etageejendomme, ældreboliger og små håndværksvirksomheder, større erhvervsbebyggelser, Hvidovre Stationscenter og forretninger ned langs Hvidovrevej, der sammen tilgodeser store dele af indkøbsbehovet for hele Hvidovre Nord. Kvarteret er gennemskåret af Landlystvej, men opleves i øvrigt uden gennemkørende trafik. Harrestrup Å kan kun krydses ved Hvidovre Stationscenter af bløde trafikanter og med bil via Landlystvej. Så adgangen til de rekreative områder i Vigerslevparken er begrænset.

De bærende fortællinger

Forklaringen på kvarterets meget ustrukturerede vejnet ligger hovedsageligt i den udstykningshistorie, som knytter sig til fortællingen om familien Bonavent. Bonden Bonaventura Larsen fik i 1766 skøde på gården, hvis jorder lå mellem Hvidovrevej i vest og Harrestrup Å i øst og nord for Hvidovre landsby. Gården var i familiens eje frem til begyndelsen af 1960’erne, men der blev løbende udstykket grunde fra slutningen af 1800-tallet.

Åstrupgårdkvarteret adskiller sig altså fra andre kvarterer i Hvidovre ved sin langtrukne urbane udvikling. Det gav kvarteret en multifunktionel karakter, eftersom jorden blev købt af alt fra familie, kommune, DSB, parcellister, entreprenører eller investorer. Vejnavnene N. Bonavents Alle og Åstrupgårdsvej er reminiscenser fra den unikke slægtshistorie, som har synlige spor i kvarteret i dag.

Parcelhusene og etageejendomme i Åstrupgårdkvarteret skød op fra begyndelsen af 1900-tallet, primært mellem 1920’erne og 1960’erne i form af bungalows og de senere statslånshuse, som blev finansieret ved hjælp af statens støttelovgivning fra 1938 om hjælp til de mindrebemidlede familier. I Åstrupgårdkvarteret er ca. 25 procent af parcelhusene statslånshuse. Statslånshuset var et politisk initiativ, der blandt andet skulle yde børnerige familier lånemulighed. Samtidig blev der sat begrænsninger for boligstørrelsen, hvorfor mange i dag er tilbygget i overensstemmelse med nutidens pladsbehov.

Som en sidste rest af landbosamfundets historie i Åstrupgårdkvarteret ligger Landlystvej som en af Hvidovres ældste stier – kirkestien som gik over den farlige Harrestrup Å og gav kirkegængere adgang fra Vigerslev Landsby til Hvidovre Kirke.

Bevarings- og udviklingsstrategi

Åstrupgårdkvarteret kunne på mange måder gøres mere attraktivt, hvis Hvidovre Kommune fik lettere adgang til vand og grønne områder, når Harrestrup Å ikke længere vurderes som er et ”farligt” og forurenet vandløb. I dag er Harrestrup Å flere steder omgivet af meget uplejede naturarealer, hegn langs åen og primært tilgængelig fra Københavns Kommunes østlige side af åen.

Harrestrup Å var før reguleringen et farligt, mange meter bredt åløb med kraftig strøm. Det er imidlertid et vandløb med en kulturhistorie tilbage til oldtiden, som venter på at udnyttes på tværs af sit rekreative og kulturelle potentiale.

Rammeområder