Holmegårdskvarteret

Ældre parcelhus- og rækkehusområde

Kvarterbeskrivelsen

Holmegårdskvarteret ligger i det nordligste Hvidovre, og afgrænses af Hvidovrevej mod øst, Roskildebanen mod nord og af Rebæk Søpark med vest. Kvarteret er opkaldt efter Holmegård, som var én af Hvidovres store gårde i 1800-tallet, og det består primært af et udstrakt villaområde, som dominerer fra nord til syd med en mere bymæssig randbebyggelse langs Hvidovrevej. Blot en enkelt bygning på hjørnet af Hvidovrevej og Kløverprisvej fortæller om den bymæssighed, der burde være ved kommunens første jernbaneforbindelse i form af først et trinbræt fra 1934 og senere station.

Kvarterets afgrænsning er defineret af den stjerneformede vejstruktur, der samles i rundkørslen Rebæk Plads i sammenhæng med et velordnet parklandskab ved Rebæk Sø. Den stjerneformede plan udspringer af landbrugssamfundets markskel. Rebæk Plads har karakter af visuelt samlingspunkt og samler de lange, lige veje fra øst, syd og vest.

Siden 1930’erne er Holmegårdskvarteret gradvist blevet bebygget med alt fra bungalows, statslånshuse og en del byggeri hovedsageligt opført i perioden mellem 2. verdenskrig og frem til 1960’erne. I Holmegårdskvarteret ligger desuden Holmegårdsskolen fra 1939, der senere er sammenbygget med bibliotek og idrætshal samt langs banelinjen et mindre erhvervsområde.

De bærende fortællinger

1800-tallets landbrugsudvikling har påvirket kvarterets vejstruktur og vejnavne. Grundstammen i kvarterets vejnet er Femagervej og Kløverprisvej, der begge er fra 1700-tallet. Femagervej sikrede adgangen fra Hvidovre Landsby til jordstykkerne nord for Rebæk Sø, mens Kløverprisvej oprindeligt blev anlagt som militærvej. I forbindelse med udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev Holmegården flyttet fra Hvidovre Landsby til hjørnet af Kløverprisvej og Hvidovrevej, hvor enkelte udlænger endnu er bevaret.

Når Holmegården yderligere har betydning for kvarterets identitet, skyldes det også de prominente forretnings- og kulturpersoner, der er knyttet til gårdens historie. Såvel forfatteren Karen Blixen som filosoffen Søren Kirkegaard kan knyttes til gården, der i flere omgange fungerede som lystgård. Ved Holmegården blev Danmarks tidligste romantiske have formentlig anlagt sidst i 1700-tallet af slotsforvalteren, som siden anlagde Frederiksberg Have og Søndermarken.

Holmegårdskvarteret var i 1920’erne planlagt som et havebyprojekt tegnet af blandt andre arkitekten Kay Fisker. Kirkebakken Haveby blev imidlertid aldrig realiseret og i stedet udviklede Holmegårdskvarteret sig fra landbrugsland til et blandet dobbelt-, række- og parcelhusområde.

Fra Rebæk Plads løber Kløverprisvej som en allé, der er rammet ind af røde og gule rækkehusbebyggelser fra 1940-erne. Dette markante kulturmiljø kaldes i dag ”Kamelhusene” på grund af de forskudte tagrygge, der visuelt på én gang skaber variation og samling på villakvarterets mange udtryk. I den regionale udmelding er Kamelhusene optaget som et værdifuldt kulturmiljø. Den bevarende Lokalplan 127 for rækkehusbebyggelsen på Kløverprisvej 15-61 samt 24-70 har til formål at sikre fremtidig bevarelse af Kamelhusenes oprindelige arkitektur og bebyggelsesplan mod nedrivning og fysiske forandringer. I Hvidovres Kommuneatlas fra 2000 er Kamelhusene registreret med høj bevaringsværdi.

Sammenholdt med andre parcelhusområder i Hvidovre er Holmegårdskvarteret stedvist præget af en høj bygningsmæssig kvalitet. Borgerlige stilelementer som buede indgangspartier, fremhævede vinduespartier ved dagligstuerne og murede garager fortæller en alternativ Hvidovrehistorie til historien om selvbyggerne.

Langs Hvidovrevej ligger et af arkitekt Svenn Eske Kristensens boligprojekter fra 1945, Kirkebrohusene. Med integrerede butikker og bygninger i fortovs bagkant vidner om et forsøg på at understrege Hvidovrevejs karakter af handelsgade. Rummet mellem bebyggelsens nordlige og sydlige del skyldes en stor vandledning fra ca. 1900, der fører fra Thorsbro Vandværk til København.

Holmegårdskvarteret har flere spor af fortidens landbrugssamfund - heriblandt også den nu rørlagte Holmegårdsrende - der frem til 1965 løb som åbent vandløb fra Rebæk Engene til Harrestrup Å.

Bevarings- og udviklingsstrategi

Kvarteret har pga. den store koncentration af individuel velfærdshistorisk bygningsarv generelt høje bevaringsværdier, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at udvide den traditionelle vurdering af bevaringsværdige bygninger til også at omfatte bygninger, der er opført i perioden 1940-1980.

Rammeområder i kvarteret