Hvidovre Landsby

Hvidovres udspring

Kvarterbeskrivelsen

Kvarteret er uregelmæssigt afgrænset og spejler en bymæssig udvikling uden overordnede planer. Det afgrænses i syd af Vigerslev Allé, i øst af Harrestrup Å, mod nord af bebyggelsen langs Hvidovre Torv. Kvarteret omfatter kirken, kirkegården og Rytterskolen vest for Hvidovrevej. Syd for Rytterskolen går kvartergrænsen mod øst langs Hvidovre Torv og øst om Hvidovreparken for derefter at følge Hvidovrevej til Vigerslev Allé.

Hvidovre Landsby rummer synlige spor af næsten 1000 års Hvidovre-historie og landskabstræk, som rækker længere tilbage. Terrænspringet fra Hvidovre Torv ned mod Hvidovregade fortæller om forholdet mellem landsby og kirke. Den lille bakke, som skiller Hvidovregade fra Harrestrup Å, forklarer meningen med landsbyens placering netop her. Landsbyens historie går med sikkerhed tilbage til Vikingetiden, og vejforløbet fra kirken over torvet og ned langs Hvidovregade har rødder tilbage til middelalderen. Udover Storegade i Avedøre Landsby udgør Hvidovregade kommunens ældste vejforløb og sammen med middelalderkirken ligger her Hvidovres klareste udtryk for den traditionelle kulturarv.

Hvidovre Kirke er kommunens ældste bygning opført omkring 1100-tallet i romansk stil med senere udvidelser i gotisk stil fra midten af 1300-tallet. Tårnet er fra 1700-tallet, og blandt kirkegårdens usædvanlig mange bevaringsværdige gravmæler er de ældste fra samme periode.

Den bygningsfredede Rytterskole fra 1722 er Hvidovres næstældste bygning og er én af de oprindeligt 240 ensartede skoler, som Kong Frederik d. IV lod opføre.

Hvidovre Landsby blev udflyttet i slutningen af 1700-tallet, og urbaniseringen i 1900-tallet fjernede de sidste rester af gårde og landbrugsfunktioner.

Hvidovregade kan endnu aflæses som landsbygade med en halv snes bevarede længehuse. Den tidligere funktion som kommunens centrum ses i middelalderkirke, rytterskole og de gamle kommunekontorer.

Hvidovre Torv med det bevaringsværdige Hvidovregitter markerer drømmen fra den tidlige efterkrigstid om at forstaden kunne komme til at ligne en købstad. Drømmen blev ikke fulgt op i den lokale planlægning, og siden har udviklingen tømt kvarteret for centerfunktioner som administration og detailhandel.

De bærende fortællinger

Selvom Hvidovre Landsby i dag ikke fremstår som det naturlige centrum i kommunen, rummer kvarteret stadig spor af fortællinger om landsbyen som landbosamfundets kerne, og om landsbyen som udgangspunkt for byens ekspansion i det 20. århundrede. 

Kirken er sammen med de omkring 1700 andre bevarede danske middelalderkirker en del af en unik national fortælling om samfundets udvikling og et værdifuldt kulturhistorisk spor fra middelalderens samfund. Tilsvarende rummer Rytterskolen bevaringsværdier på nationalt plan og formidler den landsdækkende fortælling om en ekspanderende statsmagt og oplysningstidens idealer. 

Hvidovregade har med sin varierede bredde og terrænforskydning bibeholdt meget af sit oprindelige udtryk trods asfaltering og flisebelægning, og sammen med de tilbageværende længehuse signalerer gaden stadig landsbymiljø. Et kroget og eksotisk indslag i en kommune, som ellers mest består af lige vejforløb.

Begyndelsen til landsbyens transformering skete i 1898, hvor den første etageejendom Lykkens Minde blev bygget på Hvidovre Torv. Den blev hjemsted for kommunens første kommunekontorer frem til 1924 og er bevaret, men meget ombygget. I 1902 blev Hvidovre Skole opført midt i gadeforløbet, og med sit store haveanlæg og sin tilbagetrukne placering tilførte den et nyt element af tyngde og værdighed. I begyndelsen af det 20. århundrede havde landsbyen altså stadig betydning som offentligt og administrativt centrum i kommunen. Det ændredes med anlægget af den nye omfartsvej – Hvidovrevej – vest om landsbyen i løbet af 1930’erne, hvorefter landsbyen langsomt mistede karakter af centrum. Samtidig forsvandt mere og mere af den oprindelige fortelandsby sammen med det gadekær, der lå hvor Toft Sørensens Vænge i dag løber. 

Ud mod Hvidovrevej ligger også et kombineret etage- og butiksbyggeri – Bytoften - opført i 1947 efter tegninger af den berømte velfærdsarkitekt Svenn Eske Kristensen.

Hvidovre Torv blev etableret i 1952, og i 1956 markerede man Hvidovres oprindelseshistorie i bybilledet med historiske motiver i et smedejernsgitter, der stadig omkranser torvet. Men tilløbet til et bycentrum blev senere udfordret af de nye bydelscentre og de offentlige institutioner, der blev opført langt fra kommunens gamle centrum. Fraværet af helhedsplanlægning i 1960’ernes Hvidovre resulterede i, at bystyrefunktioner og forretningsliv geografisk blev spredt ud over hele kommunen.

Hvidovre Landsby er udpeget som værende af særlig kulturhistorisk interesse, men er ikke udpeget som bevaringsværdig.

Bevarings- og udviklingsstrategi

I kvarteret Hvidovre Landsby findes kommunens ældste bevarede bygninger. Det giver et tidsspænd, der præger kvarteret som en eksisterende bymæssig kvalitet, der er meningsgivende for forståelsen af hele kommunens historie. En måde at styrke denne fortælling på vil være at udnytte landsbygadens karakter som en oplevelsesmæssig bydel. Det kan eksempelvis realiseres ved at skabe nye bevægelsesmuligheder ved en ændring af trafikreguleringen. Trafikplanlægningens betydning for landsbygadens karakter er et centralt redskab her, hvor man med en lettere adgang på cykel eller som gående vil kunne ændre på gadens kulissekarakter. Vejbelægningen modsiger landsbykarakteren, men det kan afhjælpes med en introduktion af ny belægning med eksempelvis brosten som hastighedsdæmpende foranstaltning og ændring af fortovene i forbindelse med etablering af sivetrafik.

Rammeområder i kvarteret