Hvidovreparken

Velfærdsbyggeri fra efterkrigstiden

Kvarterbeskrivelsen

Kvarteret Hvidovreparken strækker sig på begge sider af Hvidovrevej mellem Præstemosen og M. Bechs Allé. Kvarteret består af bebyggelsen Hvidovreparken fra midten af 1940'erne. Med Hvidovreparken igangsatte Hvidovres Almennyttige Boligselskab flere byggeprojekter over en årrække mellem 1945-58. Det stigende behov for boliger, børnepasning og skolegang blev siden sammentænkt i planerne for Hvidovreparken, et velfærdshistorisk kvarter, som udover boligbyggeriet blev udvidet med skole- og børneinstitutionbyggeri og et større rekreativt område.

Kvarterets beboelser omfatter Baunevangens rækkehuse samt 3-etagers stokbebyggelser, som indrammer et parkbælte til offentligt brug. Byparkens og Højgaards to vinkelbygninger på Hvidovrevejs østside er en del af kvarteret.

Kvarterets rækkehusbebyggelse Baunevangen er opkaldt efter den tidligere gård, Baunebakkegård, der lå ved Hvidovre Landsby. Baunevangen består af 151 rækkehuse fordelt på 25 husblokke med tilhørende haver.

Højgaard og Byvang er etagebebyggelser, der blev opført, da centralvarme og vaskerum med moderne vaskemaskiner i kælderen begyndte at blive udbredte velfærdsfænomener.

Præstemoseskolen, som åbnede i 1955, fik plads til omtrent 900 børn, hvilket dengang var en femtedel af kommunens skolebørn. Skolen blev tegnet i tidens ånd af arkitekt Hans Chr. Wilhardt, der i perioden havde en stor produktion af institutioner og boliger i en række af landets kommuner. I 1940'erne arbejdede Wilhardt sammen med funktionalismens danske ikon - Arne Jacobsen - og i Hvidovre kom han til at stå bag flere af kommunens skoler - eksempelvis Gungehusskolen.

På Hvidovreparkens grønne fællesarealer blev der i 2001 opført 16 nye ældreboliger som konsekvens af på den ene side befolkningens ændrede alderssammensætning og på den anden side det konstaterede mindre behov for legearealer til de børn, der nu tilbringer det meste af legetiden i institutioner.

De bærende fortællinger

Med Baunevangens rækkehushaver og det fælles grønne parkbælte repræsenterer Hvidovreparken en sammenhængende fortælling om forstadens velfærdsbyggeri i den tidlige efterkrigstid. Kvarteret var tænkt som en ny familiebydel i efterkrigstidens store bolignød, og blev opført som et rekreativt alternativ til den traditionelle karréstruktur i indre by, hvor baggårde og trafikerede veje medførte ringe sundhedsmæssige boligvilkår.

Kvarteret er bærer af en tydelig fortælling om, hvordan velfærdssamfundets boligprogrammer gik hånd i hånd med bedre idrætsfaciliteter, tilbud om børnepasning og skolegang. Hvor der før lå en gammel grusgrav, blev Præstemosebadet etableret på privat/offentligt initiativ ligesom den offentlige institution, Børnegaarden, var en af kommunens største integrerede institutioner med plads til 200 børn. Med pasningstilbud for alt fra vugge-, kravle- og småbørn til børnehave- og fritidshjemsbørn er Børnegaarden et eksempel på tidens nye samfundsvilkår - udearbejdende kvinder. Med de nye ældreboliger fremtræder kvarteret nu nærmere det velfærdsideal, at man kan leve i Hvidovreparken fra vugge til grav.

Bevarings- og udviklingsstrategi

Registrering og vurdering af bevaringsværdige bygninger og sammenhængende kulturmiljøer er strategien for kvarteret Hvidovreparken.

I lighed med mange af Hvidovres øvrige lejeboliger er Hvidovreparken opført i en tid, hvor kravene til boligstørrelse og udstyr var mere beskedne, og det kan i fremtiden blive hensigtsmæssigt at undersøge om lejlighedskvaliteten er i overensstemmelse med det 21. århundredes forventninger, men forandringer skal gennemføres med respekt for velfærdshistoriens præmisser.

Rammeområder i kvarteret