Præstemosen

Private kolonihaver

Kvarterbeskrivelsen

Præstemosen er et af kommunens få bevarede kolonihavekvarterer, og ligger mellem kvarteret ”Vesterskel” og Præstemosebadet syd for Præstemosen. Kvarteret er en del af den landsdækkende kolonihavebevægelse, der opstod i slutningen af det 19. århundrede i storbyernes udkant. De små nytte- og fritidshaver skulle være sunde åndehuller for byfamilierne, som savnede plads og sundhed i industribyens tætte og forurenede struktur.

Præstemosen har været kolonihavebebyggelse siden 1936, men blev allerede i 1926 udparcelleret fra landbrugsareal til lysthusgrunde. Til forskel fra gængse kolonihaveforeninger, der udgør én matrikel og som helhed ejes af en andelshaveforening, er haverne her udmatrikuleret selvstændigt. De blev markedsført under sloganet ”Eje er bedre end leje”. Præstemosen består i dag af 295 haveparceller på 300 m2.

Bebyggelsen bærer i dag præg af, at der har været ulovlig beboelse i kvarteret siden 1940’erne, og spredningen fra små oprindelige kolonihavehuse over store tilbyggede sommerhuse til nye helårsegnede huse er markant.

Med hjemmel i en byplanvedtægt begyndte Hvidovre Kommune i 1967 at opkøbe kolonihavegrunde med henblik på at udnytte arealet til offentlige formål og boligformål. På baggrund af kolonihaveloven besluttede kommunen med Kommuneplan 2005 at fastholde området til kolonihaveformål. Dette er siden fulgt op med Lokalplan 129 for Præstemosen, der udlægger området til kolonihaveformål og regulerer omfanget og placeringen af bebyggelsen.

De bærende fortællinger

De private ejerforhold i Præstemosen har skabt et ganske særligt bymiljø, som kommer til udtryk ved utrolig varieret og mangfoldig udnyttelse af de enkelte parceller. Præstemosens bærende fortælling er derfor som et fristed, hvor selvbyggermentalitet og den individualitet dominerer bymiljøet. Den ulovlige helårsbenyttelse, som er forekommet siden kvarterets tidligste tid harmonerer med Hvidovres grundfortælling fra 1920-erne, og den vedvarende ulovlige beboelse er et fænomen, som har været velkendt i årtier i tilsvarende bebyggelser - ikke mindst på Amager.

De oprindelige 300 haveparceller blev udmatrikuleret af A/S Hvidovre Udstykningsselskab. Det har haft betydning for kvarterets fysiske fremtræden med et bredt åbent vejnet og de meget små parceller. Et unikt træk ved Præstemosen er, at grusvejene er bevaret. Et stemningsfyldt element, der forstærker atmosfæren af kolonihaveområde.

Et udvalg af kolonihavehusene blev i Hvidovre Kommuneatlas i 2000 udpeget som bevaringsværdige. Men disse er efter vedtagelsen af Lokalplan 129 ikke længere udpeget som bevaringsværdige. Vejstrukturen og den geografiske afgrænsning er beskrevet som bevaringsværdig kulturarv på regionalt niveau.

Bevarings- og udviklingsstrategi

Der er ikke formuleret en bevarings- eller udviklingsstrategi.

Rammeområder i kvarteret