Rebæk Søpark

Hvidovres højhuskvarter

Kvarterbeskrivelsen

Rebæk Søpark er kvarteret i Hvidovres nordøstligste hjørne afgrænset af Roskildebanen, Avedøre Havnevej, Park Allé og parcelhuskvarteret Holmegård. Rebæk Søpark er Hvidovres højhuskvarter fra den epoke i dansk boligbyggeri, hvor forestillinger om småt og hyggeligt blev sprængt.

Fra 1964 påbegyndte man opførelsen af Rebæk Søpark, som i en mindre skala blev sammenlignelig med højhusbebyggelsen Høje Gladsaxe fra samme periode. Den 16 etagers høje bebyggelse indgår i en akse af højhuse, der ligger som en skyline langs Roskildebanen og Roskildevej gennem Hvidovre, Rødovre og Brøndby. Højhusbebyggelser med facader i grå, hvide og røde farvenuancer præger området. Hvor de mange bygninger på op til 20 etager udgør et storslået forstadslandskab i Le Corbusiers ånd. Som kvarter er beliggenheden ideel, og det afspejler at vitale planelementer blev opfyldt her i form af den lette adgang til kollektiv trafik med S-togslinjen, adgang til Avedøre Havnevej, til naturen ved Brøndbyskoven og til det ekstrastort dimensionerede butikscenter.

Foruden Rebæk Søparks højhus med indbygget centerfunktion rummer kvarteret tre øvrige højhuse med kollegium og børneinstitution samt fire forskudte boligblokke og en tankstation – alt integreret i et større parklandskab ved et naturfredet vådområde - Rebæk Sø.

Rødovre Station ligger i udkanten af kvarteret tæt ved kommunegrænsen til Rødovre. Stationen blev bygget ude af niveau med øst- og vestgående spor forskudt, og lidt paradoksalt ligger den mindre end en kilometer fra Hvidovre Station.

I kvarteret Rebæk Søpark ligger et af Hvidovres sidste byudviklingsområder. Det er en stribe jord langs med Avedøre Havnevej. Med sin beliggenhed i forlængelse af Søparken anvendes det i dag til rekreativt område.

De bærende fortællinger

Før Rebæk Søpark blev til boligområde var det ren landbrugsjord, og søen opstod i 1870’erne ved gravning efter ballastmateriale til brug for et ekstra banespor mellem København og Roskilde. Da grusgraven blev opgivet, løb vandet til og det, der i flere århundreder havde været et sumpet mose- og engområde, blev til et rekreativt, naturskønt sted og i 1947 blev den kunstige sø fredet.

Rebæk Søpark udviklede sig primært i to perioder – den første var fredningen af søen i slutningen af 1940’erne og den sene var i 1960’erne med helhedsplanen Rebæk Søpark for et højhuslandskab, der i dag er et markant velfærdshistorisk eksempel på byggeriets sene industrialisering. Lokalt i 1950’ernes Hvidovre medførte planerne om et højhusbyggeri en del diskussion, men på det tidspunkt var Hvidovre en af de tættest befolkede kommuner i Københavnsområdet, og højhusplanlægning blev set som en naturlig følge af væksten.

Med gennemførelsen af 1960’ernes plan- og arkitekturidealer kom Rebæk Søpark til at fremstå med en enestående funktionalistisk æstetik mellem det velordnede parklandskab og højhusbyggeriet. Buske, træer, vand- og græsflader giver en stærk kontrast i forhold til de høje bygningskroppe og skaber et bylandskab, som ikke ses andre steder i Hvidovre. Parklandskabet rummer en romantisk idyl med et traditionelt gadekærsudtryk, som netop ikke prætenderer ikke at se naturskabt ud. Den funktionelle tilgang til landskabet ses i den rationelle tilgang til plejen, der kan løses med brug af maskiner.

Rebæk Søparks højhuse og øvrige bebyggelsesplan blev tegnet af den prisbelønnede arkitekt Ole Hagen, der er kendt for sine slanke himmelstræbende byggerier. Stilen er som nævnt funktionel og tydeligt inspireret af Arne Jacobsens monotone, minimalistiske formsprog i efterkrigstidens internationale stil. Ole Hagen tænkte i at løse pladsmanglen med den multifunktionelle bygning hvor alt fra center, kollegium, børneinstitutioner og boliger kunne opfylde områdets bymæssige behov. Ole Hagen står også bag markante byggerier som Domus Vista og Falkoner Centret. Et af Ole Hagens arkitektoniske kendetegn er hans lagdelte bygningsfacader, og i tilfældet med Rebæk Søparks højhus kom det til udtryk med de meget smalle, gennemløbende altaner.

Senere gav kunstneren Poul Gernes kollegiet i Rebæk Søpark en forfriskende, indvendig kunstnerisk behandling, der med varme farver og store vægmotiver forvandlede de grå kollegiegange til behagelige og varierende miljøer.

Bevarings- og udviklingsstrategi

Kvarterets udgør et kommunalt kulturmiljø som et eksemplarisk billede på 1960’ernes ideal om minimalistisk, romantisk funktionalisme. Rebæk Søparkområdet skal derfor udvikles på sine egne præmisser i respekt for det planlagte bylandskabs bevidste kontrast mellem store bygningskroppe og åbent parklandskab og med blik for stationsnærhedens muligheder.

En udviklingsstrategi i samspil af den kulturelle og klimamæssige bæredygtighed i Rebæk Søpark kan udvikles med særlig fokus på udformningen af højhusenes betongavle.

Rammeområder i kvarteret