Bredalsparken

Ikonisk parkbebyggelse

Kvarterbeskrivelsen

Bredalsparken er en parkbebyggelse med butikstorv opført mellem 1949-1959 beliggende mellem Hvidovrevej og Arnold Nielsens Boulevard. Arkitekt Svenn Eske Kristensen tegnede Hvidovres hypermoderne almennyttige boligbyggeri Bredalsparken (1949-1959). Boligbyggeriet blev projekteret i samarbejde med Hvidovres Almennyttige Boligselskab, et datterselskab til Dansk Almennyttigt Boligselskab.

Selvom Bredalsparken refererer til 1950’ernes velfærdsdrømme rummer kvarteret også spor af Hvidovres landbrugshistorie, nemlig den selvejende institution Hvidborg - et tidligere landsted for den kendte restauratør Lorry Feilberg fra Frederiksberg.

De bærende fortællinger

Bredalsparken er en af de ypperste parkbebyggelser i Danmark og udtrykker meget klart 1950’ernes drøm om ”det gode liv i forstaden”. Bredalsparken i Hvidovre afspejler den socialdemokratiske boligbevægelses drøm om at demokratisere adgangen til smukke, sunde og gode boliger.

Med inspiration fra Århus Universitetspark og Dronningegården i København videreførte Svenn Eske Kristensen i Bredalsparken brugen af gule, håndstrøgne mursten og forbrændte tagsten. Selvom arkitekturen udtrykker kvalitet og tradition, vidner planen om yderst moderne demokratiske boligidealer. Svenn Eske Kristensen lod lyset være afgørende for de relativt små bygningskroppes placering – og fulgte således funktionalismens boligideal om lys og luft mellem husene. Han lavede en bebyggelsesplan i parklignende omgivelser med bløde, landskabelige niveauforskelle. Havearkitekt Axel Andersen stod bag udførelsen af de gennemtænkte, harmoniske haverum.

Bredalsparken er opført på Bredalsgårdens jord. Blandt gårdens ejere var Johan Vilhelm de Neergaard, der har lagt navn til én af bebyggelsens veje, Neergaards Allé.

Den spæde begyndelse på industrialiseringen af boligbyggeriet i Danmark findes også i Bredalsparken med præfabrikerede, hvide altanbrystninger og trappeløb. I facaden ses enkelte steder en milepæl i historien om dansk byggeindustri – arkitekten har nemlig ved hver etageadskillelse fremtrukket en gul mursten, som markerer indførelsen af standardetagehøjden på 280 cm i dansk boligbyggeri.

Danmarks ældste, fungerende butikstorv ligger også i Bredalsparken, et unikt historisk miljø, som er meget sårbart overfor ændringer i detailhandelsstrukturen, og derfor kræver særlig hensyntagen i planlægningen.

I øvrigt udpeges Bredalsparken i sektorplanmaterialet fra Regionplan 2005 som et større område af kulturhistorisk interesse efter år 1855. Kommunen betragter Bredalsparken som et kommunalt kulturmiljø hvor parklandskab, bygninger og butikstorv indgår i en sammenhængende bymæssig kvalitet.

Bevarings- og udviklingsstrategi

En udviklingsstrategi for kvarteret er at udnytte parkbebyggelsens oprindelige udgangspunkt ved at redefinere og opdatere de rekreative muligheder her. Ved at åbne Bredalsparken gennem en omdannelse af området omkring det meget lukkede Hvidborg, kan der etableres et grønt/blåt område – eksempelvis med sø, kælkebakke eller boldbane og dermed skabe et oplevelseslandskab med plads til rekreative aktiviteter.

En anden strategi er at fastholde Bredalsparken som et attraktivt boligområde. Et afgørende forhold er, at lejlighederne ikke har fulgt det voksende krav til plads og komfort, og dette kan betyde, at de yngre familier fravælger parkbebyggelsen som et positivt boligvalg. For Bredalsparken kunne det være en udviklingsmulighed at etablere rammer, der sørger for, at lejlighederne fortsat er tidssvarende, og dermed attraktive for de børnefamilier, der i sin tid udgjorde Bredalsparkens primære beboere og den middelklasse, som oprindelig var en del af målgruppen.

Rammeområder