Grenhusene

Eksperimentel gårdhavebebyggelse

Kvarterbeskrivelsen

Grenhusene er arkitekten Svenn Eske Kristensens eksperimentelle boligbyggeri fra 1957-58 opført for Dansk Almennyttigt Boligselskab. Kvarteret består af 158 tæt/lave huse i en parkbebyggelse udformet efter atriumprincippet med lukkede gårdhaver. Bygget i beton ligger Grenhusene som en byggeteknisk forlængelse af nabobebyggelsen Bredalsparken umiddelbart vest for Arnold Nielsens Boulevard. Der er differentieret mellem veje for gående og bilveje, hvor af sidstnævnte er udformet som et dybt U i bebyggelsesplanen.

Brugen af beton som facademateriale var et nyt fænomen i 1950’erne ligesom gårdhavehuse eller atriumgårde var en helt ny boligtype, som Svenn Eske Kristensen hentede inspiration til i den gamle fiskerby Dragør. Den tætte bebyggelse består på samme måde som i Dragør af smalle gyder – gangstier - der fører ind til boligernes hoveddøre. Grenhusene har fået sit særprægede navn, fordi husene er placeret som blade på grene, hvor adgang og forsyning til de enkelte huse løber langs grenene. De tværgående ”grene” er anlagt som pergolaer med henblik på at fremme et lyst, hyggeligt og imødekommende miljø. Pergolaerne kan samtidig udnyttes til at etablere et levende tag over stisystemet. Grenhusene er som Bredalsparken en grøn bebyggelsesplan med grønne mellemarealer.

Grenhusene er projekteret allerede i 1953 som Danmarks tidligste tæt/lave boligbyggeri.

De bærende fortællinger

I midten af 1950’erne stimulerede staten det ekspanderende og eksperimenterende boligbyggeri under indtryk af den fortsat store bolignød. Arkitekt Svenn Eske Kristensens udviklingsarbejde for de almennyttige boligselskaber var i denne henseende et samfundspolitisk udviklingsprojekt. Grenhusene udtrykker denne historie som en bygningsarv på nationalt værdigt niveau både i kraft af byggeteknologien og arkitekturen.

Grenhusene vidner om 1950'ernes forsøg på at konstruere nye boligformer. Byggeriet blev lanceret som en række grenhuse-kolonier med åbne dagligstuer og vidtstrakt brug af standardelementer. Formålet med den udprægede standardisering og anvendelsen af præfabrikerede elementer var at forene de intime og private elementer ved enfamilieshuse og de økonomiske fordele ved lejligheder. Med de standardfabrikerede og let udskiftelige rumadskillelser blev der ligeledes opnået en stor fleksibilitet i forhold til ændrede rumfordelingsbehov. Grenhusene er altså kendetegnet ved vidtgående eksperimenter med rationelle metoder - helt ned til indretning af køkkenskabe. I denne forstand fremstår Grenhusene som et klassisk eksempel på, hvordan funktionalismen i arkitekturen ikke kun var et æstetisk statement, men også en økonomisk rationalisering.

Grenhusene placerer sig dermed som en del af Danmarkshistorien, hvor boformer som række-, kæde og atriumhuse var under afprøvning og definition. Grenhusene er på trods af de skarpt afgrænsede private haverum knyttet sammen af den tætte bebyggelse og en række fællesfaciliteter. Grenhusene kan ses som et tillæg til samtidens krav om gode og sunde boliger - nemlig ønsket om privatliv, have og fred.  For at overholde en overkommelig leje blev alt opført hurtigt, standardiseret og billigt.

Bevarings- og udviklingsstrategi

På baggrund af Grenhusenes særlige kulturhistoriske værdi som et kommunalt udpeget kulturmiljø bør der udarbejdes en bevarende lokalplan. Grenhusene påkalder sig interesse som vel Danmarks ældste tæt-lave plan og som et byggeri, hvor bevaringen af de grundlæggende ideer kan sikres gennem moderniseringer, hvor bæredygtighed er nutidens parallelfortælling til opførelsestidspunktets fortælling om rationalitet.

Et udviklingstiltag kunne være, at der ved lokalplanlægningen i samspil med boligforeningen formuleres en kulturel bæredygtig plan, der samtidig tager højde for en analyse af eksempelvis klima- og miljømæssige hensyn ved brug af den aktuelle viden indenfor atriumhustyper i beton.

Rammeområder