Hvidovre Hospital

Funktionalistisk og humant byggeri

Kvarterbeskrivelsen

Københavns Kommunes Hvidovre Hospital er indviet 26. marts 1976 og er uden sammenligning Hvidovres største bygningsværk, der udfylder ca. 24 hektar land syd for Holbækmotorvejen op mod Avedøre Havnevej. Hvidovre Hospital er også kommunens største arbejdsplads og tillige som universitetshospital en stor uddannelsesinstitution. På hospitalsgrunden er der gjort plads til fremtidige udvidelser på arealet vest for de nuværende bygninger.

Byggeriets arkitekt E. Hartvig Rasmussen har skabt behagelige, lyse og frodige rammer omkring hurtig rekonvalescens af patienter. Med en udpræget brug af grønne elementer mellem og ovenpå bygningerne er den tæt-lave bygningsmasses kvaliteter udnyttet til at udvikle et avanceret parkanlæg med niveauforskelle. Hospitalets arkitektur er med funktionalistisk arkitekturideal opført i beton, der ved byggeriets færdiggørelse fremstod med lyse betonfacader brudt af smalle glasvinduespartier i stålrammer. Hovedindgangen blev bygget i stål med store glasfacader i to planer. Siden er betonen grånet let.

Hospitalets plan er bygget over en symmetrisk figur bestående af fire pavilloner forbundet af en tværgående vandregang på 400 meter. Hvidovre Hospitals forskellige afdelinger er funktionelt opdelt i bl.a. kirurgi, sengeafsnit, sygeplejeskole, specialafdelinger. Bygningens indre var ved indvielsen hypermoderne med brug af pavilloner og vandregange i et minimalistisk udtryk med blandt andet glasplader som vægge og spinkle trapper. Ideen med de fire separerede sengehuse var at sikre en mere intim og menneskelig atmosfære. Hvert sengehus rummer sengeafsnit på 1. og 2. sal og har tilsammen 1200 sengepladser, mens behandlingsafsnittene ligger i stueetagen. Sidenhen er der etableret kontorer mv. i en ny 3. etage på alle fire sengehuse. I hospitalets kælder blev der etableret parkeringspladser, en rationel løsning der afkortede patienternes vej til behandling og gæsternes ved besøg.

De bærende fortællinger

Hvidovre Hospital er tredje skud på stammen af Københavns Kommunes ”moderne” hospitaler, hvor Kommunehospitalet på Øster Farimagsgade og Bispebjerg Hospital udgør de to første. Hvidovre Hospital blev bygget til at kunne varetage konsekvenserne af den videnskabelige og teknologiske udvikling indenfor de medicinske specialer. At Hvidovre Hospital blev opført som et lavt byggeri dækkende et stort areal kan ses som en humanisering af det industrialiserede byggeri, da planen indeholdt et rekreativt grønt parkanlæg. Det flade hospital kunne udover et hensyn til funktionaliteten mellem de forskellige rums anvendelser også lade udsigten til og den nemme adgang til de grønne, rekreative rum indgå som element i patienternes pleje.

Når hospitalet blev opført i Hvidovre skyldes det pladsmangel i Københavns Kommune. Københavns Kommune var tidligt opmærksom på problemet, og som konsekvens opkøbte man jord i Hvidovre fra begyndelsen af 1930’erne. Placeringen i det fjerne Hvidovre handlede også om Københavns Kommunes forventninger om fremtidig indlemmelse af de omkringliggende forstadskommuner. Den decentrale placering af Hvidovre Hospital i forhold til København er i tråd med opførelsen af de to tidligere kommunehospitaler, som begge blev anlagt på kanten af byen. Placeringen af hospitalet i Københavns forstad er derfor også et udtryk for byens historiske udvikling.

Hvidovre Hospital er iblandt Kulturarvsstyrelsens nationale formidlingsindsats "1001 Danmarksfortællinger".

Bevarings- og udviklingsstrategi

Der er ikke formuleret en bevarings- eller udviklingsstrategi for Hvidovre Hospital.

Rammeområder