Lejerbo, Spurvegård og Rosenhøj

Store almene etageboligbebyggelser

Kvarterbeskrivelsen

Det store kvarter mellem Holbækmotorvejen og Høvedstensvej fordelt på begge sider af Hvidovrevej rummer tre almennyttige bebyggelser, Lejerbo, Spurvegård og Rosenhøj. Det er en koncentration af blokbebyggelser i grønne parkanlæg, som har som fællestræk, at de alle er etagebebyggelser fra midten af det 20. århundrede, men dernæst er vidt forskellige i teknologi, plan og arkitektonisk udtryk.

På de store arealer langs Arnold Nielsens Boulevard, Hvidovrevej og Spurvehøjvej ligger Lejerbo afd. 2 fra 1940’erme og afd. 44 fra 1950’erne – begge i tegl, men bygningerne ud til Hvidovrevej har pudsede facader, da de er opført af sten fra nedrivninger i København. Lejerbo afd. 2 er boligselskabets første bebyggelse i Hvidovre. Afdeling 2 er solidt og klassisk efterkrigsbyggeri, hvor blokkene mod Hvidovrevej med deres retvinklede plan endnu forholder sig til vejen. I 1990’erne fik bygningerne en ekstra boligetage i tagetagen.

Arealudformningen mellem blokkene varierer meget, men anlæggene påberåber sig ikke en særlig holdning til de landskabelige værdier. De to boligafdelinger strækker sig over et stort område, men fremstår ikke som en samlet parkbebyggelse pga. de store færdselsårer, der deler området op. Foruden de almennyttige bebyggelser rummer kvarteret Lejerbos to små integrerede butikstorve, Sønderkærskolen fra 1924 i klassicistisk tradition og Hvidovres venskabsplads – Rydultowy Plac.

Øst for Hvidovrevej, umiddelbart syd for motorvejen, ligger Spurvegården fra 1950-51. I Spurvegården ligger de 15 boligblokke tæt, og området har et meget beskyttet og intimt miljø med stier og mange rekreative rum. Spurvegården er traditionelt velfærdsbyggeri fra efterkrigstiden med indmurede altaner, helvalmede tegltage og diskret udsmykkede gavle med mønster i gule og røde mursten. Spurvegården er opført med et centralt butikstorv, der før anlægget af motorvejen i 1960'erne havde gode tilkørselsmuligheder. I dag ligger der stadig en række butikker, bl.a. kiosk, pub og solcenter, men alle har meget lokal karakter og indgår ikke som en integreret del af Hvidovrevejs detailhandel.

Overfor Spurvegården mellem Hvidovre Hospital og Hvidovrevej ligger et montagebyggeri fra begyndelsen af 1960'erne, Rosenhøj. Bebyggelsen er opført som elementbyggeri med brug af præfabrikerede betonelementer med farvede facadeplader. Blokkene er udlagt i mekaniske retvinklede formationer med indre parkering og legearealer. De 13 blokke har siden fået et ansigtsløft med ny facadebeklædning i rødbrune facadetegl og hvide kontraster samt lukkede altaner. Egevolden i Avedøre bydel er opført efter samme koncept - dog kun i tre etager.

De bærende fortællinger

Den høje koncentration af almennyttigt boligbyggeri i kvarteret repræsenterer fortællingen om den almennyttige boligforms voldsomme vækst i forstæderne midt i forrige århundrede.

Kvarteret er præget af Lejerbos stærke tilstedeværelse i Hvidovre med mere end 1600 lejligheder. De forskellige afdelinger afspejler Lejerbos udvikling fra den tidlige efterkrigstid over 1950'ernes konsolidering og 1960'ernes byggeboom. På et af områderne, hvor de mange lejeboliger skød op lå tidligere fritids- og kolonihavehuse.

Lejerbos boligprojekter markerer også Hvidovres overgang fra fritidsby til ambitiøs velfærdsby. I dag er både ejer- og lejerbevægelsen stærkt repræsenteret i byen og udgør Hvidovres del af de to stærkeste helhedsfortællinger om efterkrigstidens Danmark. Bebyggelserne er alle kendetegnet ved, at sociale funktioner spiller en stor rolle i forstadsudviklingen, hvor der alle steder indgår fællesfaciliteter som vaskeri, selskabslokaler og institutioner som centrale elementer. På denne måde blev der i hver bebyggelsesplan etableret et lille bysamfund i byen.

I Lejerbo integreres fælleslokalerne med varmecentralen, der i dag er ude af funktion. Bygningen er udpeget som bevaringsværdig.

Bevarings- og udviklingsstrategi

Parallelt med Arnold Nielsens Boulevard løber Stadsrenden i nedgravede rør. Stadsrenden var tidligere åben og er markeret med en bevaret lille bro i dag. En delvis genåbning af Stadsrenden vil tilføre kvarteret flere kvaliteter – i forhold til den rekreative og klimamæssige værdi, da den eksempelvis kan indgå som led i en strategi for forsinkelse af regnvand i forbindelse med kraftige regnskyl.

Rammeområder

  • 2B1 Rosenhøj
  • 2B3 Kettegård Allé 51-51A
  • 2B4 Arnold Nielsens Boulevard/Spurvehøjvej
  • 2B11 Sønderkærgården
  • 2B21 Oppegårdsvej/Tvingsager
  • 2B41 Tusbyvej
  • 2D2 Kettegård Allé 67-69
  • 2D3 Spurvehøjvej 30
  • 2D5 Sønderkærskolen