Phønixhusene

Tidlige typehuse

Kvarterbeskrivelsen

Phønixhusene ligger på Brostykkevej, der hvor den løber på tværs af Antvorskovvej og Avedøre Havnevej. De svenskinspirerede, farverige parcelhuse beklædt med bræddevægge og stejle saddeltage blev bygget til gavn for mindrebemidlede familier i begyndelsen af 1920’erne. Iblandt kvarterets bygninger findes også andre typer parcelhuse, men Phønixhusene er dominerende langs gadens forløb.

De bærende fortællinger

Phønixhusene er et af landets få resterende eksempler på eksperimentel standardisering af boligbyggeriet i mellemkrigstiden. Phønixhusene er et velfærdshistorisk eksempel på udviklingen af standardiseringen af typehuset i Danmark. Hvor der tidligere kun var taget initiativer til udviklingen fra arbejderbevægelsens mindre byggeforeningers hånd, var staten og entreprenørvirksomhed i mellemkrigstiden gået aktivt ind i udviklingen af parcelhusplaner for de mindrebemidlede familier.

Som led i bekæmpelsen af boligmanglen udskrev Indenrigsministeriet en arkitektkonkurrence, som Phønixhusene med arkitekten Henning Hansen vandt. Bag projekteringen af Phønixhusene stod spekulationsselskabet A/S Hvidovre Udstykningsselskab - senere Aktieselskabet Haveboliger.

De første ti Phønixhuse stod færdigbygget i 1924 og blev brugt som prøvehuse og kampagnefremstød til promovering af de fremtidige planer om en havebyplan. På Bredegårdens jorder var det tanken at bygge 900 træhuse til de mange boligtrængende i København. Bolignøden var så enorm i mellemkrigstiden, at Indenrigsministeriet tog initiativ til en overordnet bolig- og byggepolitik, deriblandt muligheden for statsstøttede lån fra Statsboligfonden. Planen blev, trods de fordelagtige lånemuligheder, aldrig gennemført på grund af kautioneringsvanskeligheder, og derfor blev der kun opført 60 Phønixhuse.

Arkitekten Henning Hansen stod bag nytænkningen af seriefremstillingen af boligbyggeriet med Phønixhusene, som blev hjulpet godt på vej af det billige valg af materialer. Byggeriet blev modtaget meget kritisk i pressen, og flere arkitekter hånede Henning Hansen for hans opgør med det individuelle arkitektoniske særpræg.

Phønixhusene fik ligeledes en bebyggelsesplan, der i dag på grund af tilbygninger kan være svær at få øje på. Bygningerne ligger placeret parvist forskudt, så byggelinjeafstanden til skellet ved hver anden parcel giver nogle større eller mindre forhaver.  Flere huse er beklædt med murstensfacader ligesom Phønixhuset enkelte steder er helt fjernet. Parcelhuskvarteret rummer fortsat en særegen homogen udtryksform, der samtidig er et ganske godt eksempel på, hvad det standardiserede udgangspunkt kan betyde for udviklingen af et organisk og varieret boligområde.

På Ketiltorps Allé og Antvorskovvej ligger ti andre Phønixhuse, som er skalmurede og ikke længere genkendelige. Af denne årsag indgår de ikke i kvarterafgrænsningen.

Området er delt af Brostykkevej, der er et bredt vejstykke og et bindeled mellem Hvidovrevej og Avedøre Havnevej. Brostykkevej blev med bilismens fremme i 1950’erne til en mere befærdet vej end antaget da vejen blev etableret. Det betød en ekspropriering af en del af grundarealerne langs vejen, der som en af kommunens hovedfærdselsårer er mere befærdet end en almindelig villavej.

Bevarings- og udviklingsstrategi

Der er vedtaget en bevarende lokalplan med Phønixhusene, der skal sikre fastholdelsen det industri- og socialhistoriske bymiljø.

En ombygning af Brostykkevej på strækningen gennem Phønixhusene kunne medvirke til, at der bliver en bedre visuel sammenhæng mellem Phønixhusene og vejens fysiske udtryk og dermed understøtte kvarterets sammenhængende bymiljø. Det kan ske gennem en bevidst placering af beplantning, parkeringspladser mv. ud fra rytmne i husenes bebyggelsesstruktur.

Rammeområder

  • 2B42 Phønixhusene