Risbjerg Kirkegård

Grønne oplevelser

Kvarterbeskrivelsen

Kvarteret Risbjerg Kirkegård ligger øst for Avedøre Havnevej og nord for Høvedstensvej. Kvarteret er udlagt til kirkegård, men en del af arealerne er udlejet til haveforeningen Svarø.

Kirkegården består af to afdelinger - den ældste fra 1958-1965 og en nyere fra 1996.

Haveforeningen Svarøs Minde blev stiftet i 1955 med en oprindelig lejekontrakt på 25 år med efterfølgende forlængelser. De enkelte haveparceller er på ca. 400 m2 og anlagt langs et gangsystem med ensrettet færdsel. Udvidelsen af kirkegården i 1996 førte til nedlæggelse af et antal kolonihaver. De resterende er ikke-varige haver jævnfør kolonihaveloven.

Kombinationen af kirkegård og haveforening giver hele kvarteret et distinkt grønt og frodigt præg. De to funktioner er adskilt af hække, men leverer synergi til den grønne kvalitet. Anvendelsen af de udlagte områder til midlertidige kolonihaver bidrager til kommunens rekreative kvaliteter, men den latente konflikt omkring kirkegårdsudvidelser illustrer også problemstillingerne ved midlertidig udlejning.

Den ældste del af Risbjerg Kirkegård er i sin plan udtryk for industrisamfundets behov og idealer. Kirkegården er tegnet af landskabsarkitekt Eywin Langkilde og kirkegårdsbygningerne af arkitekt Helge Schønnemann, der også er kendt fra Hvidovre Rådhus og Risbjerg Kirke.

Med inspiration fra den modernistiske tradition blev Risbjerg Kirkegård anlagt ud fra en geometrisk funktionsæstetik. Selve kirkegården består af fire kvadratiske gravrum i et velordnet og symmetrisk parkanlæg med brede alleer beplantet med platantræer. De dobbelt anlagte platanesplanader på begge sider af alleerne giver et stemningsfyldt og roligt indtryk og er den diskrete kirkegårds særkende.

Udvidelsen fra 1990’erne er tegnet af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted og er et arkitektonisk brud med dels den traditionelle landsbykirkegård dels med Risbjerg Kirkegårds modernistiske plan. Skibsteds udvidelse er udpræget postmoderne med anvendelse af forskellige landskabstyper, der både har træk af park, landskabshave og skov. I modsætning til det stramme rationelle snit i den oprindelige kirkegård, bærer den nye i langt højere grad præg af et oplevelseslandskab, hvor den besøgende føres gennem forskellige naturmiljøer. Med udvidelsen træder det kunstige landskab og udsmykningen klart frem og bliver en markant del af besøget på kirkegården.

De bærende fortællinger

Kirkegårdene repræsenterer et udtryk for forskellige faser i Hvidovres by- og samfundsudvikling. Kommunens ældste kirkegård ved Hvidovre Kirke er billedet på det traditionelle landsbysamfund, Risbjerg Kirkegårds oprindelige del er anlagt efter industrisamfundets rationaler, mens udvidelsen af Risbjerg Kirkegård i 1990’erne repræsenterer det stærkt individualiserede og multifunktionelle samfund. Hvidovres kirkegårde rummer altså tre klart forskellige kulturlandskaber, som bidrager til fortællingen om Hvidovres udvikling, om skiftende samfundssyn og om syn på landskabet, der bryder med oplevelsen af det enkelte steds særlige historiske forudsætninger.

Kirkegårde og kirkegårdsarkitektur rummer klare udsagn om skiftende samfundsopfattelser, og har derfor et stærkt fortællepotentiale. Særligt er den ældste del af Risbjerg Kirkegård i tråd med Hvidovres efterkrigstidsudvikling og dermed med byens stærkeste fortælling. Kirkegårdsudvidelsen fra 1990'erne er tilsvarende et billede på den samfundsforandring, der er indtrådt efter velfærdssamfundets etableringsfase i 1950'erne og 1960'erne. Kirkegården kan derfor med fordel indtænkes i byens formidling af velfærdsamfundets udvikling og historie.

Bevarings- og udviklingsstrategi

Der er ikke formuleret bevarings- eller udviklingsstrategier for kvarteret.

Rammeområder

  • 2D4 Risbjerg Kirkegård