Risbjergkvarteret

Parcelhusområde med selvbyggerånd

Kvarterbeskrivelsen

Det store parcelhuskvarter mellem Harrestrup Å, Holbækmotorvejen, Hvidovrevej og Gammel Køge Landevej har en forhistorie som et dansk Klondike. Her blev de flade marker udstykket til sommerhusparceller fra 1912. Det store sammenhængende parcelhuskvarter fremtræder med et overvejende regelmæssigt vejnet, som afspejler landbrugssamfundets ejerforhold og viser, at der ikke eksisterede en overordnet udstykningsplan.

Kvarterets tæppe af parceller på 600-900 m2 brydes kun få steder af institutioner som skole, plejehjem og daginstitutioner. Deres placering skyldes alene, at enkelte mindre gartnerier overlevede udstykningsbølgen og kunne lægge jord til de offentlige institutioner, som ikke tidligere var sikret i byplanlægningen.

Parcelhusene og de få villaer i Risbjergkvarteret viser en tidsmæssig spredning fra omkring 1918 til nu. Den glidende overgang fra sommerhusområde til helårskvarter har sikret en ekstrem variation i husenes arkitektoniske udtryksform, og indbyggernes sociale historie har forsynet mange huse med komplicerede bygningshistorier. Kvarteret kan som kommunens øvrige, ældre parcelhuskvarterer siges at rumme en karakteristisk byggeskik, hvor parcelhusene er formet under indtrykket af skiftende tiders økonomiske og sociale muligheder og blev til lokal byggestil.

Byvæksten foregik spontant, og fraværet af byplanlægning kan følges fra kommune- og kvarterniveau helt ned på de enkelte huse. Selvbyggerånden har fra de første lysthuse til i dag sat sit særlige præg på kvarteret, hvor mangfoldigheden i materialer, stilarter og udbygninger gør en tur igennem kvarteret til en farverig og overraskende oplevelse.

I dag forbindes kvarteret kun med beboelse, men fra første færd var kvarteret fyldt med små virksomheder og butikker i kældre og baghaver. Samtidig var haven en væsentlig produktionsressource for familierne. Efterkrigstidens velstandsstigning ændrede områdets karakter, boligstandarden blev forbedret, uisolerede huse af pap og træ blev erstattet med blandt andet tegl og termoruder samtidig med at butikker og virksomheder forsvandt.

De allersidste sommerhuse forsvandt i 1990’erne, og i det efterfølgende årti, er stadig flere unikke småhuse blevet revet ned til fordel for nybyggede typehuse.

Kvarterets navngiver, Risbjerggård, ligger ud til Hvidovrevej og indgår i kvarteret Hvidovre Bymidte.

På Risbjerggårds Allé findes en rotunde ved foden af Vigerslevparken. Den er næsten ikke til at se i dag, men da kvarteret blev udstykket, og vejføringen fandt sted omkring 1918, havde man en drøm om en opkobling til sporvognsnettet i København. Rotunden blev siden kvarterets samlingssted, det var her grundejerforeningen i mange år benyttede som flagplads.

Foruden parcelhuse finder man i Risbjergkvarteret enkelte rækkehusbebyggelser fra 1950’erne og 1960’erne, ligesom Risbjergskolen blev opført i begyndelsen 1950’erne på en tidligere gartnerigrund. Skolen blev tegnet af arkitekt Hans Wilhardt, som også stod bag Gungehusskolen og Præstemoseskolen. Kommunens ældste (aldersomshjem) plejehjem – Krogstenshave blev færdigbygget i 1960 på en overlevende gartnerigrund, et byggeri der blev tænkt i samspil med rækkehusbebyggelsen på Krogstens Allé.

Mod syd i kvarteret stritter Hvidovres gamle vartegn, vandtårnet fra 1937, op og fortæller om den bymæssighed, der i 1930-erne sikrede Hvidovre moderniteter som trykvand, kloakker og belagte veje.

Kvarteret rummer en rigdom af kirker med Baptistkirken på Hvidovrevej fra 1930'erne som den ældste. Næsten samtidige er arkitekt Helge Schønnemanns Risbjerg Kirke i Kirkegade og arkitekt von Spreckelsens katolske Skt. Nikolaj ved Strøbyvej fra 1959 og endelig ligger den kuppelklædte moske Nusrat Djahan fra 1967 i Kirkegade.

De bærende fortællinger

Industrialiseringen, vandringen fra land til by og byggestop under 1. verdenskrig medførte ekstrem bolignød i København, og for mange mindrebemidlede familier var et sommerhus i Hvidovre den eneste mulighed for tag over hovedet. Tilflytningen betød, at der på få år kom et væld af ulovlige boliger i Risbjergkvarteret, og at århundreders landbrugshistorie forsvandt på få årtier. Udstykningen af blandt andet Risbjergkvarteret blev startskuddet til, at Hvidovre skiftede identitet fra landkommune til forstad.

Risbjergkvarterets stærkeste fortælling er drømmen om eget hus. Fra første færd viste småhusejerne i Risbjergkvarteret deres vilje til selvbestemmelse over egen jord. De grundlagde en parcelkultur, der på mange måder kan ses som forløberen for nutidens parcelhus selv om kulturen de første årtier mere lignede en landlig husmandskultur. Parcelhuset er på trods af konstant kritik stadig danskernes foretrukne boligform, og samtidig en central modfortælling til arbejderbevægelsens visioner om almene boliger. I parcelhuset spillede det ikke den store rolle, at alt ikke var moderne, så længe man var herre i eget hus og drømmene om fremtidige forbedringer intakte.

De kontinuerlige ud- og ombygninger er Risbjergkvarterets anden centrale fortælling. Siden de første emballagekasser fra Ford-biler blev forvandlet til sommerhuse har ejerne forbeholdt sig retten til selv at dømme over god og dårlig smag. Uniformitet er fraværende, og områdets bygningshistorie lader sig bedst beskrive som et frigørende miks af funktionalitet, økonomi og tilfældigheder. Hver eneste parcel rummer derfor den unikke fortælling om ejernes drømme og muligheder. Oftest er det ikke store visioner, men praktiske løsninger på konkrete problemer, som eksempelvis familieforøgelse, der har motiveret til ombygninger. Den omfattende byggeaktivitet betyder, at kvarterets fysiske udtryk i dag består af mange historiske lag, hvor man på den enkelte parcel ofte ser rester af tidligere ejeres projekter.

På kvarterniveau tæller Risbjergkvarterets historiske lag alt fra den præurbane landbrugshistorie, til 1900-tallets gartneri og sommerhuslandskab, der forandrede sig over 100 år til det parcelhuskvarter, som kan opleves i dag.

Risbjergkvarteret er iblandt Kulturarvsstyrelsens nationale formidlingsindsats ’1001 Danmarks fortællinger’.

På hjørnet af Svendebjergvej og Hvidovrevej ligger HvidovreBos ejendom fra 1950 med det gamle tilnavn ”Hollywoodhusene”. Huset er udpeget som bevaringsværdigt.

Bevarings- og udviklingsstrategi

Risbjergkvarterets bærende fortælling og største kvaliteter er selvbyggerdrømmene og den store bygningsmæssige diversitet. Bevaringsmæssigt er det hverken muligt eller ønskeligt at fastfryse et præcist billede af kvarteret, da det netop er den konstante forandringsproces, der er bevaringsværdig. Ønsker man at fastholde denne kvalitet kræver det nogle tiltag, der tager afsæt i områdets kultur og traditioner.

Eksempelvis vil en lokalplan med høj grad af fleksibilitet i forhold til bebyggelsesprocenter, etager og funktionsblanding være en naturlig forlængelse af områdets selvbyggerkultur og identitet. Gives der friere muligheder for at kombinere bolig og erhverv, vil det ligeledes være en fortsættelse af områdets traditioner og i god tråd med nutidens ændrede arbejdsmarkedstendenser, hvor hjemmet igen er blevet en arbejdsplads. Desuden vil funktioner som kontorvirksomheder, liberale erhverv mv. give mere liv og miljø i dagtimerne. Et tiltag, der vil styrke kvarterets profil som overraskende, levende og fyldt med oplevelser.

Risbjergkvarterets boligveje giver området stor rekreativ værdi, og danner sammen med Harrestrup Å mulighed for et væld af aktiviteter. Desværre er åen ikke særlig godt integreret i kvarteret og der er en meget skarp grænse mellem de to områder, hele kvarteret kunne bibringes rekreative fordele, hvis der sker en større integration.

Overordnet har Risbjergkvarteret en stærk fortælling og identitet. Denne fortælling kan styrkes gennem intern og ekstern formidling. Eksempelvis kan borgerdrevne fora som hjemmesider bruges til at formidle områdets historie og samtidig blive et mødested for diskussion og fremvisning af kvarterets huse. Et virtuelt mødested for områdets beboere kan også bruges til at give vejledning til ombygninger og valg af materialer.

Rammeområder

  • 2B8 Hvidovrevej 219-235
  • 2B24 Krogstens Allé
  • 2B25 Risbro
  • 2B26 Risbjerggårds Allé 2-4
  • 2B43 Risbjerg Nord
  • 2B44 Risbjerg Øst
  • 2C1 Åmarken Vest
  • 2C4 Hvidovrevej/Glimvej
  • 2D6 Kirkegade
  • 2D7 Krogstenshave
  • 2D13 Risbjergskolen
  • 2F1 Vigerslevparken/Sydkærsvej
  • 3A1 Gammel Køge Landevej/Catherine Booths Vej
  • 3A2 Gammel Køge Landevej 262-290
  • 3A4 Gammel Køge Landevej 236A-240A
  • 3A5 Hvidovregårds Allé/Hjørnagervej
  • 3B10 Svendebjerghus
  • 3B21 Ulsevej
  • 3B22 Hvidovregårds Allé/Hjørnagervej
  • 3B37 Hvidovregårds Allé/Gammel Køge Landevej
  • 3B43 Idrætsvejkvarteret
  • 3C1 Brostykkevej/Hvidovrevej Øst
  • 3C6 Gammel Køge Landevej/Hjørnagervej
  • 3D1 Svendebjerghave