Friheden

Montagebyggeri og fællesanlæg

Kvarterbeskrivelsen

Friheden ligger omkring krydset Hvidovrevej/Gammel Køge Landevej, som er udpeget til knudepunkt og kommunecenter. Friheden er et multifunktionelt kvarter, der rummer alt fra idrætsfaciliteter til storcenter og blokbebyggelser. Kvarterets nordlige ende er domineret af det 7 ha store stadion fra 1954. Hvidovre Stadions oprindelige bygning i rød tegl og beton fremtræder i høj kvalitet og matches af de næsten 50 år yngre tennishaller. Billedet stjæles i dag af den overdækkede tribune fra 1970, som forøgede stadions kapacitet til 12.000 tilskuere. Stadion er opført til den fremvoksende forstad i samme periode som rådhus, torv, nye skoler og øvrige velfærdsinstitutioner.

Stadion har yderligere en atletikhal foruden opvisnings- og atletikbane adskillige tennis- og fodboldbaner samt en lang række andre funktioner.

Et af byens markante kunstværker er Hvidovre Lys-Tårn af Thorbjørn Lausten i en af stadions lysmaster. Værket blev som led i Historien i Gaden opført i forbindelse med Hvidovre Idrætsforenings (HIF) 75 års jubilæum i 2000 og består af lodrette neonrør i rød, blå og grøn, der danner forskellige billeder i løbet af en fodboldkamps tid.

Umiddelbart syd for stadion ligger Dansborgskolen fra 1960 med gode halfaciliteter. Kvarterets anden skole Engstrandskolen ligger tilsvarende i tilknytning til en koncentration af idrætsfaciliteter, som foruden sportshal indeholder svømmebad og tre isbaner til blandt andet ishockey og curling.

Midt mellem idrætsfaciliteterne ligger Friheden Station som højbanestation på Køge Bugt Banen, der løber på tværs af hele kommunen. Stationen åbnede sammen med første etape af Køge Bugt Banen i 1972 og havde i 2006 et dagligt passagertal på knap 9.000 rejsende.

De infrastrukturelle funktioner sætter stærkt præg på stationsområdet, hvor den enorme stationsforplads fungerer som busperroner, trafikknudepunkt og parkering. Mod vest rammes pladsen ind af en markant bygning med sort glasfacade i to og tre etager. Bygningen er oprindelig opført af Frederiksberg Sparekasse og er præmieret af Hvidovre Kommune i 1973. Stationsforpladsen er udsmykket med Hein Heinesen, Stig Brøgger og Mogens Møllers brutalistiske og monumentale betonskulptur ”Byens Port”, som visuelt definerer pladsen.

Syd for Gammel Køge Landevej domineres kvarteret af KAB’s store boligbebyggelse Friheden og Frihedens Butikscenter. Friheden er et montagebyggeri med 19 boligblokke med knap 1.200 lejligheder påbegyndt i 1959 samt Frihedens Butikscenter og et 12-etagers højhus opført i 1968. I 2003 blev bebyggelsen Lille Friheden tegnet af Arkitema opført som ungdomsboliger umiddelbart nord for butikscenteret.

I tilknytning til butikscenteret ligger Strandmarkskirken fra 1968, der er opført af KAB som en tidssvarende kirke til den moderne bebyggelse. Arkitekterne Johannes Frid og Bent A. Jørgensen tegnede kirken så den formmæssigt matchede bebyggelsen om end den blev opført i gule tegl med et 16 meter højt klokketårn. Før lå her en trækirke fra 1949, der oprindelig havde været barak for tyske soldater i Oksbøllejren under 2. verdenskrig.

De bærende fortællinger

Frihedens kvarter er Hvidovre Kommunes naturlige centrum, hvor nord/syd og øst/vest- trafikken mødes.

Friheden har sit særprægede navn fra gården Frie Gård, der i slutningen af 1700-tallet fik sit navn i taknemmelighed over at være kommet ud af landsbyfællesskabet. I dag er landbrugshistorien forsvundet fra kvarteret, kun det gamle pæretræ på hjørnet af Hvidovrevej og Gammel Køge Landevej markerer, hvor en af Hvidovres to gamle smedjer lå.

Friheden er opført med rullende montageteknik og er Hvidovres største industrialiserede massebyggerier før 1970’ernes boligbyer. Den industrialiserede og hastige opførelse har medført en del uhensigtsmæssige bindinger dikteret af montagens kranspor og en udbredt mekanisk repetition. Friheden har fra opførelsen været et omdiskuteret og paradoksalt kvarter, hvor kommunen tilbyder et væld af sunde fritidsaktiviteter, mens de åbne pladser og den modernistiske betonstil efterlader et indtryk af fravær af udendørs liv og aktivitet på et sted, der overordnet har karakter af centrum.

I 1980 brugte rockgruppen Malurt Frihedens Station som udgangspunkt for en samfundskritisk sang om afmagt over systemtænkning, planlægningstyranni og klientgørelse:

Men her på Friheden Station
Er frihed kun en illusion
For her’ lisså langt øjet kan nå
Kun tvang at få øje på.

Teksten demonstrerer det følelsesregister, som de store montageplaner og tidlige centerdannelser har været tolket ind i gennem årtierne siden deres opførelse.

Bevarings- og udviklingsstrategi

Der er ikke formuleret en bevarings – eller udviklingsstrategi for kvarteret.

Rammeområder

  • 3B5 Friheden
  • 3C3 Frihedens Butikscenter
  • 3C7 Friheden Station
  • 3D8 Engstrandskolen/Frihedens Idrætscenter
  • 3D11 Strandmarkskirken
  • 3D13 Strandmarkens Fritidscenter