Kystagerkvarteret

Hvidovres møde med vandet

Kvarterbeskrivelsen

Kystagerkvarteret er et parcelhusområde beliggende kystnært ud til Kalveboderne med en tilhørende jollehavn samt resterne af en lodserihavn fra det 19. århundrede. Kvarteret er næsten skåret igennem af den tværgående bebyggelse Papegøjehusene, som er den første montageetageboligbebyggelse i Danmark.

Mellem Papegøjehusene fra 1940’erne løber et smalt grønt bælte, der skaber muligheden for et langt udblik over Kystagerparkens buske og græsarealer. Kystagerkvarteret er stationsnært beliggende ved Åmarken Station centralt placeret i forhold til de rekreative områder der foruden Kystagerparken er omgivet af Harrestrup Å, Lodsparken og Lodshavnen. 

De bærende fortællinger

De bærende fortællinger i Kystagerkvarteret afspejler beliggenheden ved vandet og en industrihistorisk udvikling i Hvidovre. I Kystagerkvarteret lå Kalvebodernes Lodseri og sammen med et fiskermiljø ved Lodsvej i 1800-tallet. På samme tid blev Hvidovres første industrivirksomhed opført.

Før urbaniseringen har landskabet i Kystagerkvarteret beholdt sin karakter siden udskiftningen i 1779, og først med kvarterets udstykning i 1900-tallet sker den store forandring til sommerhuslandskab. Af Strandøre Grundejerforenings arkiv fremgår det, at parcellisterne primært var funktionærer og faglærte arbejdere, som fandt et kystnært feriested i forstaden væk fra den stærkt industrialiserede indre by i København.

Et fremsynet levn fra storkøbenhavnsk planlægning i 1918 og 1920 eksisterer stadig som en ubebygget lige linje, et grønt bælte, der løber fra Papegøjehusene mod Kystagerparken. Tanken med bæltet var at etablere en strandvej fra Sydhavnen til Køge.

Drømmen om en strandboulevard afspejler en periode i det 20. århundrede, hvor bilen var et statussymbol for de få og forbundet med fritidsfornøjelser.

Et af Hvidovres markante industrihistoriske spor er området ved Lodsvej, der er opkaldt efter Kalvebodernes Lodseri beliggende ved vejens ende. Det var her, at al søfart ind i Københavns kanaler blev fulgt af lodsbåde fra Hvidovres Lodshavn. Lodsen boede først på den tidligere bondegård Strandgården, indtil Lodshuset blev opført i 1912. Lodseriet eksisterede fra 1808 og helt op i 1950’erne.

I samme periode som Lodshavnen etableredes, opførtes Hvidovres første industrivirksomhed – et tegl- og kalkværk, som var i drift fra 1808 til ca. 1840. På den sydlige side af Lodsvej blev der bygget kalkovne. I dag eksisterer ikke andre synlige spor af kalkværket end rester af det oprindelige bolværk under husene østligst på Lodsvej. Lodsvej er områdets først anlagte vej og har ikke siden ændret forløb. Lodsvej var blandt de mest anvendte private veje omkring år 1900. På regionalt niveau er Lodsvej udpeget som et kulturhistorisk interesseområde fra nyere tid og på kommunalt niveau som et kulturmiljø.

Kystagerkvarterets præurbane historie har ikke efterladt sig synlige spor, men kvarteret er bærer af en central fortælling om landbrugssamfundets udskiftningsperiode og konflikten forbundet med opløsningen af landsbyfællesskabet. 

Bevarings- og udviklingsstrategi

Lodsvej er et i kommunalt henseende et særligt kulturmiljø, som ud til Lodshavnen kan gøres levende og oplevelsesrig ved at bevare den industrihistoriske fortælling og samtidig gøre havnen tilgængelig for joller.

Rammeområder

  • 3B25 Lodsvej 74-78
  • 3B29 Ankermandsvej/Lodsvej
  • 3B30 Lodsvej 44-48
  • 3B44 Strandmarkskvarteret Nord
  • 3B45 Strandmarkskvarteret Syd
  • 3F1 Strandmarkshavestien
  • 3F2 Kystagerparken
  • 3F3 Lodsparken
  • 3F7 Mørtelhavnen