Langhøj

Fortidsminde, park og skole

Kvarterbeskrivelsen

Kvarteret Langhøj ligger ud mod kysten ved Kalvebod Brygge på de engparceller, som tilhørte Baunebakkegård og Pedersgård. I dag præges kvarteret af et parkanlæg fra midten af 1960’erne og Langhøjskolen fra 1968. Både skole og park har navn efter den fredede gravhøj fra bronzealderen (ca. 1.500 år f.kr.). Parken ligger kilet ind mellem parcelhusområder og skråner let mod sydøst, men er domineret af et terrænspring på godt en meter, som blev udnyttet ved placeringen af Langhøj, der ligger parallelt med terrænspringet og derfor syner langt højere fra syd end fra nord.

De bærende fortællinger

Langhøjkvarteret er ét af de sjældne steder i kommunen, hvor man kan opleve elementer fra både oldtidshistorie, landbohistorie og velfærdshistorie.

Hvidovre Kommune erhvervede området i 1917 uden noget formuleret formål. På dette tidspunkt, under 1. verdenskrig, var der anlagt et kanonbatteri på gravhøjen, der skulle dække den sydlige indsejling til Københavns Havn.

Oprindeligt har der ligget et fælles vandingshul for bøndernes kreaturer lidt nord for Langhøj. I dag er vandingshullet forsvundet – muligvis i forbindelse med opførelsen af Langhøjskolen.

Langhøj udgør sammen med Simonshøj, de sidste synlige vidnesbyrd om oldtiden i Hvidovre Kommune. I 1961 udgravede Nationalmuseet Langhøj og fandt to grave: en bronzealdergrav og en 2.500 år yngre grav fra vikingetiden.

Langhøjskolen blev placeret i kvarteret som en nødløsning, da det viste sig, at den oprindelige placering af skolen længere mod vest var umulig. Det udelukkede indretningen af den park, som var skitseret i 1950’erne, hvor vandhullet indgik. 

I dag præges kvarteret i høj grad af Langhøjskolen, der giver liv i dagtimerne, men parkarealet og den fredede gravhøj danner også rammen om en fortælling med en for Hvidovre sjælden tidsdybde. Derfor er Langhøj et vigtigt element i fortællingen om Hvidovre som et sted, hvor der har boet mennesker i årtusinder.

Parkanlægget forbinder den ældste historie med landboreformerne fra 1700-tallet, som skabte kvarterets nuværende grænser i form af udstykning af engparceller til alle gårdene i Hvidovre. Engene fungerede som græsningsarealer for kreaturerne fra Hvidovre Landsby, mens der blev høstet tagrør i området langs vandkanten. Med opførelsen af parkanlægget gik Langhøjområdet over i sin tredje fase, hvor det blev den rekreative funktion, der blev tillagt værdi.

Bevarings- og udviklingsstrategi

I den oprindelige plan for Langhøjparken fra 1950’erne var det fælles vandingshul tænkt som centralt element i parkanlægget. Vandhullet er imidlertid sporløst forsvundet, men en genskabelse kunne indtænkes som ny kvalitet i parklandskabet. Tilbageføring af landskabet vil således ikke blot styrke de rekreative kvaliteter, men også skabe en autentisk forståelsesramme for parkens landskab. Desuden kan reetableringen af vandhullet indgå i en overordnet kommunal strategi for regnvandsafløb.

Langhøj ligger i dag som et integreret monument i det bymæssige parkanlæg uden en tidssvarende formidling af historien. Diskret skiltning af højen, de arkæologiske fund og udskiftningshistorien vil styrke dette beskedne områdes store fortælleværdi. 

Rammeområder

  • 3D15 Langhøjskolen
  • 3F4 Langhøjparken