Papegøjehusene

Eksperimentelt boligprojekt

Kvarterbeskrivelsen

Papegøjehusene er et af Hvidovres mest bemærkelsesværdige byggerier. Rækkehuskvarteret er opført mellem 1952-54 og ligger som østlig forlængelse af Friheden. De 27 huse med 107 boliger er tegnet af arkitekten Svenn Eske Kristensen og hører til 1950’ernes banebrydende eksperimentelbyggerier. Umiddelbart ser de korte rækker af to-etagers huse ret tilforladelige ud, men materiale og byggeteknik var revolutionerende. For første gang blev et større boligprojekt opført med standardiserede betonelementer produceret direkte på byggepladsen, en sensation, der gik verden rundt. Husene kunne opføres på rekordtid og den standardiserede grundkonstruktion betød, at samlebåndets principper kunne overføres til byggepladsen.

Hver bolig er på 108 m2 med stor stue, to værelser samt kammer, hobbyrum, bryggers, køkken og cykelskur, alt i alt en uhørt luksus for 1950’ernes jævne børnefamilie og dermed et lovende varsel om efterkrigstidens forbedrede boligvilkår.

De bærende fortællinger

Papegøjehusene markerer sammen med Grenhusene og Strandhavevej en vigtig fase i efterkrigstidens boligbyggeri, hvor dansk arkitektur og montageteknik blev verdenskendt. Idealet var som i meget andet efterkrigsbyggeri at gøre anstændige boliger tilgængelige for alle danskere. Med de eksperimentelle boligprojekter blev de hidtidige forestillinger om lejeboliger og arbejderhjem brudt, da der for første gang blev taget skridt til at bygge reelle række- og kædehuse på mere end 100 m2 til en overkommelig leje. Det var kun takket være den nye montageteknik og udpræget brug af standardiserede elementer, at dette projekt blev muligt. Dermed blev de byggetekniske og konstruktionsmæssige erfaringer fra 1950’erne et vigtigt udgangspunkt for 1960’erne og 1970’ernes typehuse, der langt hen af vejen også var opført i standardiserede materialer.

I et historisk perspektiv blev typehusene den mest succesrige boform til trods for, at 1950’ernes eksperimentelle projekter paradoksalt nok var mere avancerede, de havde jo hverken fordyrende skalmur eller tegltag. Dermed også en betoning af, at mange danskere foretrak den traditionelle murede facade og tegltag.

Papegøjehusenes arkitektur er stilfærdig og nydelig. Stemningen i kvarteret er næsten sydlandsk med de hvidmalede betonelementer, altaner trukket ind under tagudhænget og små grønne haver mellem husrækkerne. Papegøjehusene fik deres særprægede navn fordi de enkelte altaner oprindeligt var malet i forskellige farver, en bygningsdetalje, der senere er ændret.

Papegøjehusene er i lighed med den nærliggende Beringparken opført på Beringgårds gamle jorde, der tidligere hørte under Flaskekroen. Denne kro lå ved passagen over Harrestrup Å, og kunne dermed opkræve bropenge for rejsende til og fra København. Kroen blev nedrevet i 1961 i forbindelse med anlæggelsen af Vigerslevparken.

Før Papegøjehusene blev opført havde Dansk Byplanlaboratorium i 1930’erne gjort de første forsøg med infrastrukturel planlægning, og havde foreslået anlæggelsen af den gennemgående færdselsåre Engstrands Allé til København. Alléen skulle løbe fra Gammel Køge Landevej over Valbyparken til Kalveboderne. Projektet blev aldrig realiseret, men projekteringen kan stadig skimtes i det grønne spor, der løber mellem Papegøjehusene og ud til Kystagerparken.

Bevarings- og udviklingsstrategi

Papegøjehusene er blandt de helt store milepæle i dansk bygningshistorie, og selv om det er diskrete og billige lejeboliger, har de inspireret i tusindvis af projekter i eftertiden. Det er derfor vigtigt at udvikling af kvarteret sker med en stor respekt for de oprindelige huse. Bebyggelsens plan er som nævnt ikke lige så vellykket som Strandhavevej, så tiltag mod at skabe mere sammenhængende rum er tilrådeligt.

Oprindeligt var kvarteret farvestrålende med de karakteristiske altaner, og dette element kunne med fordel genetableres uden at ødelægge helhedsindtrykket. Svenn Eske Kristensen begræd at altanerne ikke længere var malet i flere farver.

Rammeområder