Strandvangskvarteret

Hvidovres strandvejsvillaer

Kvarterbeskrivelsen

Strandvangskvarteret er det eneste parcelhuskvarter i Hvidovre, som ligger helt ud til kysten, et kvarter, der rummer Hvidovres strandvejsvillaer. Kvarteret har med sin flade strandeng ud til Kalveboderne enestående udsigtsforhold til kysten med et rigt fugleliv og vegetation. Som kvarteret er kilet ind mellem Langhøjparken i syd og Hvidovre Havn og Lodsparken i nord, er parcelhusområdet beliggende som en fin beboelseslomme blandt fritids- og naturlandskabelige værdier.

Strandvangskvarteret rummer en flad strandeng – også kaldet Strandsumpen – der er det sidste stykke oprindelig kyststrækning fra København til Hundige. Før udskiftningen i 1700-tallet var Strandvangskvarteret et fælles græsningsareal for kreaturer. Siden fik hver gård i landsbyen en strandlod. Det var lange, smalle jordlodder ud til kysten. Udmatrikuleringen fra landbrugsland til sommerhuslandskab skete her gradvist, strandlod for strandlod, svarende til udstykningerne af gårdparcellerne i resten af Hvidovre.

Udstykningen her skete i perioden 1911-1920, og grundejerforeningen Strandvang blev dannet i 1916. Grundejerforeningen har lagt navn til kvarteret, en forening, der dominerede den urbane udvikling med en aktiv deltagelse i de beslutningsprocesser, der henover midten af det 20. århundrede førte til kvarterets kloakering, vandforsyning, vejføring, asfaltering og vejnavngivning. Det var først i løbet af 1960’erne, at kvarteret endelig fik karakter af helårsområde.

En lang Strandvangsbadebro eksisterede fra 1920’erne i Konkylieparken – dengang med tilhørende omklædnings- muligheder. I mange år blev kysten brugt af badende trods kloakudløb og garvesyre i vandet. I Strandvangs festavis fra november 1930 skrives således: 

”I strandvang trives et Badeliv som også kan kaldes Vadeliv. At gå i Vandet fra Strandvang er til stor Fornøjelse, en Gang imellem dog til endnu større bemøjelse”.

Strandsumpen er i dag et lavvandet kystareal, der ikke har været udnyttet til badning siden 1980’erne, og som ikke er offentligt tilgængeligt fra landsiden.

De bærende fortællinger

Strandvangskvarterets bærende fortællinger hænger sammen med den stærke grundejerforeningshistorie knyttet til kystlandskabet og de tidligere landbrugshistoriske træk samt det 20. århundredes udmatrikulering. I Strandsumpen lever et stykke landskabshistorie, der vidner om bondekulturens brug af tagrør til tækning og af tang til gødskning. Strandsumpen er i dag et naturfredet kystlinjeareal og er kulturhistorisk beskrevet i regionplanens sektorplanmateriale.

Kvarteret er karakteristisk ved, at grundejerforeningen sikrede alle grunde adgang til kysten gennem etablering af en fælles strandgrund. Parken fortæller om en privat tilgang til en kollektiv tænkning, som sikrede bred adgang til fælles goder. Denne model for samfundsindretning er i øvrigt sjældent forekommende i Hvidovre.

I Strandvangskvarteret har man i øvrigt stødt på oldtidsfund. I 1954 dukkede et skelet på Strandvangsvej op, som en kulstofanalyse viste, kunne dateres til den yngre middelalder. I 1967 fandt man mesolitisk materiale – stykker af forarbejdet flint - på Baunevej, der angiveligt stammer fra en stenalderboplads.

Bevarings- og udviklingsstrategi

En strategi kunne tage afsæt i Konkylieparkens kollektive historie og skabe bedre, offentlig tilgængelighed til Kalveboderne. 

Rammeområder

  • 3B31 Koralvej/Strandvangsvej
  • 3B32 Strandmarksvej 88A-C
  • 3B46 Strandvangskvarteret