Boligområder

Nye boliger skal supplere den eksisterende boligstruktur, hvorfor der især skal bygges familieegnede etagehuse, rækkehuse eller andre tæt-lave boligtyper.

Målsætninger

Et varieret boligudbud

Kommunen skal rumme et varieret boligudbud for alle social- og aldersgrupper. Hensigten er at skabe det bedst mulige grundlag for en social og økonomisk bæredygtig befolkningsudvikling. 

Boligerne i Hvidovre er især opført i 1950’erne og -60’erne, og de mange, mindre etageboliger med bittesmå værelser svarer ikke til det, en børnefamilie efterspørger i dag. Børnefamilierne er derfor i vid udstrækning henvist til parcelhusene og til dels række- og kædehusene, hvor boligerne er større. De mange små etageboliger fastholder derfor en bosætning, der præges af enlige og par.

Nye, supplerende boliger i kommunen skal derfor især bestå af familieegnede etagehuse og rækkehuse eller andre tæt-lave boligtyper. 

Det fremtidige boligbyggeri kan bl.a. ske ved fortætning i de eksisterende boligområder og de blandede byområder. Det skyldes, at mulighederne for at bygge nye boliger på bar mark er ved at være udtømte. 

Vi ønsker desuden at fremme en udvikling af de eksisterende etageboliger, der giver mulighed for en mere blandet beboersammensætning. Det kan være ved sammenlægning af boliger, ved at udvide lejligheder med uudnyttede loftsrum osv. Udviklingen skal også give beboerne bedre mulighed for at sætte egne, individuelle præg på sine boliger og bebyggelserne. 

Tilsvarende vil vi give bedre muligheder for fortætning og etablering af dobbelthuse og tofamiliehuse i parcelhusområderne. 

Vores befolkningsprognoser viser desuden, at der bliver et stigende behov for ældre- og handicapegnede boliger og deciderede plejeboliger. Derfor skal der også skaffes flere af disse boligtyper, enten ved nybyggeri eller ved ombygninger af eksisterende bebyggelser. 

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

  • Byomdannelse og fortætninger med nye boliger skal bidrage til at styrke de bymæssige kvaliteter
  • Der skal bygges nye boliger, der supplerer den eksisterende boligstruktur, tager højde for den demografiske udvikling i kommunen, samt medvirker til at dække en særlig udtalt efterspørgsel efter bestemte boligtyper i storbyområdet, herunder ungdomsboliger
  • I nye, større boligprojekter skal der være en variation i boligernes størrelse for at give mulighed for en bred alderssammensætning i bebyggelsen
  • De boligsociale behov skal sikres gennem fastholdelse af en høj andel af almene boliger i kommunen, og ved at udbygge antallet af boliger egnede for ældre og handicappede
  • Gennem nybyggeri og ombygninger skal der indpasses ældreegnede boliger i kommunens forskellige boligområder for at forbedre mobiliteten på boligmarkedet, så de ældre ikke fastholdes i familieboligerne
  • De nye og eksisterende boliger og boligområder skal fremtidssikres gennem krav til tilgængelighed, fleksibilitet, arkitektur, energibesparelser og boligpolitiske eksperimenter.

Retningslinjer

Retningslinje 3.5.1 - 3.5.12

3.5.1

Inden for de stationsnære områder ved knudepunktsstationerne Friheden og Rødovre skal der i rammeområder til boligformål tilstræbes en bebyggelsestæthed på mindst 40 boliger pr. ha, og inden for de stationsnære områder ved de øvrige stationer skal der i rammeområder til boligformål tilstræbes en bebyggelsestæthed på mindst 25 boliger pr. ha.

3.5.2

Tæt boligbyggeri må placeres såvel inden for de stationsnære områder som i byområdet uden for de stationsnære områder.

3.5.3

I de eksisterende, kystnære boligområder, dvs. boligområder, der ligger direkte ud til kysten, skal der i lokalplanlægningen ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på at:

  • ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed
  • der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer
  • offentligheden sikres adgang til kysten. 
3.5.4

Inden for områder til boligformål må der opføres og indrettes kollektive anlæg som f.eks. varmecentral, fælleshus, mindre dagligvarebutikker, forenings- og klublokaler samt institutioner for bydelen. 

3.5.5

I boligerne må beboeren drive en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder, dog under forudsætning, af:

  • at virksomheden ikke er til gene for de omkringboende
  • at erhvervsarealet ikke overstiger 25 % af nettoboligarealet
  • at det resterende boligareal udgør en fornuftig bolig
  • at ejendommen ikke ved skiltning eller lignende ændrer karakter af beboelsesejendom
  • at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom.

Som eksempel på de nævnte virksomheder kan nævnes: Arkitekt-, ingeniør-, landinspektør-, ejendomsmægler-, revisions- og advokatvirksomhed, dame- og herrefrisør, handelsvirksomhed med meget begrænset lager eller lager et andet sted, læge-, tandlæge-, dyrlæge- og helseklinik.

3.5.6

I områder for åben-lav boligbebyggelse må der opføres samlede tæt-lave boligbebyggelser, når bebyggelsens har et samlet grundareal på mindst 2.800 m². Sådanne bebyggelser må opføres med en bebyggelsesprocent på højst 40 og i højst 2 etager.

3.5.7

Ved udstykning til parcelhuse med én bolig skal grundstørrelsen være mindst 600 m².

3.5.8

I områder til åben-lav boligbebyggelse skal der ved udstykning til parcelhuse med to boliger med vandret lejlighedsskel (tofamiliehuse) være en grundstørrelse på mindst 800 m².

3.5.9

I områder til åben-lav boligbebyggelse skal der ved udstykning til sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel (dobbelthuse) være en grundstørrelse på mindst 450 m² pr. bolig.

3.5.10

Ved udstykning til tæt-lav boligbebyggelse skal grundstørrelsen være mindst 300 m² grundareal pr. bolig. Ved beregning af grundarealet pr. bolig kan bebyggelsens fælles vej-, parkerings- og friarealer medregnes, idet de ved beregningen fordeles ligeligt på de enkelte ejendomme.

Den tilsvarende grundstørrelse for tæt-lav boligbebyggelse inden for rammeområde 4B7 er på mindst 275 m².

3.5.11

Der skal anlægges det nødvendige antal parkeringspladser på egen grund. Der skal som minimum udlægges, dvs. reserveres, 1 parkeringsplads pr. etagebolig og tæt-lave bolig, og 2 parkeringspladser pr. åben-lave bolig. 

Kravet til udlæg af p-pladser kan reduceres, såfremt:

  • Det kan godtgøres, at der kan ske en dobbeltudnyttelse af pladserne til eksempelvis boliger og administrationserhverv
  • Der foreligger en af kommunen godkendt aftale om benyttelse af p-pladser på en anden ejendom, beliggende inden for en afstand af maksimalt 100 m
  • Der er tale om boligtyper, som henvender sig til beboere, som normalt har et lavt bilejerskab – eksempelvis ældreboliger
  • Det efter en helhedsvurdering fra kommunens side ikke vurderes at medføre gener på det omliggende vejnet i form af utilsigtet parkering.

3.5.12

Inden for fortætningsområderne i de stationsnære kerneområder gælder retningslinjer for maksimale parkeringsnormer, jævnfør retningslinje 3.2.3, forud for retningslinje 3.5.11.

Redegørelse

Boligsammensætning

Kommunens boligmasse er relativt ny, idet 4/5 af boligerne er opført siden 1950.

Kommunens ca. 24.500 boliger fordeler sig på 56 % etageboliger, 13 % række-, kæde og dobbelthuse, 29 % parcelhuse, samt 3 % kollegieværelser. 

27 % af boligerne har 1-2 værelser, 58 % har 3-4 værelser, og kun 15 % af boligerne har 5 værelser eller derover. Da også de 3-4 værelses lejligheder er ret små, har langt hovedparten af boligerne i Hvidovre et etageareal på under 100 m2.

40 % af boligerne i kommunen udlejes af almene boligselskaber, hvilket er næsten dobbelt så stor en andel som i Region Hovedstaden i gennemsnit. De resterende boliger fordeler sig på: 41 % private ejerboliger, 10 % andelsboliger, 9 % øvrige.

Kommunen har mange små husstande. De enlige udgør med 39 % den største husstandsgruppe i kommunen, og i etageboligerne er dette endnu mere fremherskende. Mere end hver anden af kommunens etageboliger har således kun én beboer. Hele 81 % af etageboligerne har én eller to beboere, hvor de tilsvarende tal for tæt-lave boliger og parcelhuse tilsvarende er på 61 % henholdsvis 50 %. 

Befolkningsudvikling

Den 1. januar 2014 boede der 51.842 personer i Hvidovre Kommune. Ifølge befolkningsprognosen forventer man en stigning i indbyggertallet til ca. 55.063 i år 2025, hvilket svarer til ca. 6 % flere indbyggere.

Det stigende folketal i kommunen forventes især at komme fra to grupper borgere: Der bliver et større antal unge familier med helt små børn, og der bliver et større antal ældre. 

Vi må derfor forvente, at der i planperioden dels bliver en stigende efterspørgsel på billige, familieegnede boliger med tilknyttede friarealer, og dels et større behov for ældre- og handicapegnede boliger.

I perioden fra 1980-2008 skete der en nettofraflytning fra Hvidovre Kommune på ca. 125 personer om året i gennemsnit. Men siden 2009 er dette vendt til en nettotilflytning på ca. 300 personer om året i gennemsnit. 

De ca. 3500 årlige flytninger henholdsvis til og fra Hvidovre sker især i forhold til vores nabokommuner – langt de fleste til og fra København.

Hovedparten af til- og fraflytterne er relativt unge, nemlig i aldersgruppen 20-39 år. De ældre over 50 år flytter derimod kun til og fra kommunen i begrænset omfang.