En del af storbyen

Punktvis fortætning skal give mere byliv og flere oplevelser samt fremtidssikre kommunen. En eller flere letbaner skal koble Hvidovre bedre op på resten af storbyen.

Målsætninger

Bæredygtige byområder langs letbaner

Hvidovre er ikke en isoleret ø, men en fuldt integreret del af Storkøbenhavn. Vi påvirkes af, hvordan udviklingen bliver i de omkringliggende kommuner, lige som vores visioner, beslutninger og evne til at omsætte disse i handlinger påvirker vore naboer.

Dette udgangspunkt afspejler sig i vores holdninger til, hvordan Hvidovre skal udvikles.

Alle de større byer oplever i disse år en vækst i indbyggertallet og økonomien. Det gælder også hovedstadsregionen og i særdeleshed Københavns Kommune.

Vi ønsker, at Hvidovre får andel i denne vækst, og at væksten bruges til punktvis at forbedre den eksisterende by. Den øgede bosætning kan medvirke til at fremtidssikre kommunen, så der på længere sigt både bliver mere liv i byen, en højere livskvalitet og en økonomi i balance.

Hvidovre er medejer af selskabet, der skal bygge letbane på Ring 3. Vi har også gennem de senere år arbejdet sammen med kommunerne langs Ring 3 for at realisere udviklingsperspektivet Ringbyen. Det er en vision for udvikling af forstæderne omkring den planlagte letbane mellem Lundtofte og Ishøj, med forbindelse fra Glostrup til Avedøre.

Det var tanken at forbinde letbanen i Ring 3 med en forbindelse til Avedøre Holme, men Fingerplan 2013 indeholder ikke denne mulighed.

Både Trængselskommissionen og Region Hovedstaden har for nylig foreslået, at der etableres flere letbaner i det indre hovedstadsområde, herunder til betjening af Hvidovre Hospital og Hvidovrevej.

En eller flere af disse letbaner vil kunne sikre god fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere i kommunen. Men der vil også kunne skabes nye muligheder for en byomdannelse og -udvikling langs disse letbanestrækninger. Derfor vil vi arbejde for, at ideerne om flere letbaner gøres til virkelighed.

Der kan herved skabes en tilføjelse til Ringbyen, en Ringbyen+, med moderne og mere bæredygtige byområder langs letbanernes tracéer.

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

  • Gennem anlæg af en eller flere metrolinjer eller letbaner gennem kommunen skal Hvidovre søges knyttet til metronettet i København ved en forbindelse med metro eller letbane fra Ny Ellebjerg til området omkring bymidten og Hvidovre Hospital, samt til Ringbyen, eller afgrening af denne, så der herigennem skabes et mere bæredygtigt byområde med en høj grad af bymæssighed, højklasset kollektiv trafik og gode stiforbindelser
  • Der skal ved byudviklingen og –omdannelsen lægges vægt på bæredygtighed, tilgængelighed og høj arkitektonisk kvalitet ved placeringen og udformningen af bebyggelserne og af de forskellige byrum. 

Redegørelse

Landsplanredegørelse 2013

Miljøministerens landsplanredegørelse lægger op til udvikling i hele landet. Den peger på behovet for at bruge den begrænsede plads mere effektivt, så der er plads til natur og uspolerede landskaber. Den sætter også retningen for at planlægning af byerne, så det bliver lettere at bruge kollektiv trafik, og den viser, hvordan man kan bruge planlægningen til at udnytte ressourcerne bedre. 

Regeringen har en række forventninger til kommunens planlægning, hvoraf følgende især er relevante for Hvidovre:

  • byerne udvikles på en bæredygtig måde, som samtidig sikrer de bedst mulige rammer for erhvervsudvikling
  • den klare grænse mellem byerne og det åbne land sikres
  • byerne moderniseres og man genanvender tidligere byområder, så byerne ikke udhules, og tempoet i væksten af byernes areal falder
  • udviklingen af levende bymidter og socialt alsidige boligkvarterer med en varieret boligsammensætning fremmes
  • byomdannelse og planlægning af de stationsnære områder prioriteres
  • der sættes fokus på at håndtere klima- og miljøudfordringerne og undgå trængsel i hovedstadsområdet
  • de grønne kiler udnyttes til friluftsformål, og der bliver skabt adgang til disse på tværs af kommunegrænserne
  • grønne transportformer fremmes gennem forbedret infrastruktur og fremkommelighed for cyklister, fodgængere og den kollektive trafik
  • der sættes fokus på at skabe nye grønne og blå oplevelser i byerne.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017

Erhvervs- og Vækstministeriet har i december 2015 udsendt en oversigt over statslige interesser forud for den kommende kommuneplanlægning. I de enkelte afsnit er gengivet de krav, som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser. Kravene har hjemmel i enten planloven, anden lovgivning, beslutninger i Folketinget eller stammer fra politiske aftaler mellem Regeringen og KL. 

Hvert afsnit indledes med en beskrivelse af de statslige mål, og herefter følger de generelle krav til den kommunale planlægning med henvisning til den konkrete lovhjemmel.

I afsnittet om særlige forhold i hovedstadsområdet henvises der alene til, at kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet ikke må stride mod reglerne i landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplanen, og den skal være i overensstemmelse med landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet.

Fingerplan 2013

Landsplandirektiver skal indarbejdes i kommuneplanen. Hovedsigtet med Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplan 2013, er at sikre hovedstadsområdets fingerbystruktur, som har været den overordnede bymodel for de seneste 60 års byplanlægning. 

Hovedstadsområdet er opdelt i indre storbyområde (håndfladen), ydre storbyområde (byfingrene), grønne kiler, sommerhusområder og øvrige hovedstadsområde. Byområdet i Hvidovre er beliggende i det indre storbyområde, bortset fra Avedøre Holme, der ligger i det ydre storbyområde. Den øvrige del af kommunen ligger i de grønne kiler.

Kommuneplanlægningen skal særligt sikre,

  • at byudvikling, byomdannelse og lokalisering af byfunktioner sker inden for den eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening – i det ydre storbyområde desuden under hensyntagen til den eksisterende infrastruktur og beslutninger om nye baneanlæg
  • at byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, placeres inden for de stationsnære områder og fortrinsvist inden for de stationsnære kerneområder, dvs. mindre end 600 m fra en station
  • at byfunktioner af regional karakter fortrinsvist lokaliseres stationsnært ved knudepunktstationer, hvilket i Hvidovre er Friheden og Rødovre stationer
  • at stationsnære områder udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Ved knudepunktsstationer skal det tilstræbes, at en del af de stationsnære byggemuligheder forbeholdes regionale funktioner, herunder kontorerhverv.

Fingerplan 2013 indeholder følgende ændringer, der er relevante for Hvidovre:

Avedøre Holme er udpeget som egnet lokaliseringsmuligheder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav (klasse 6 og 7 virksomheder). Området skal fastholdes til denne type virksomheder, og der må ikke gives tilladelse til at placere virksomheder, der begrænser den fremtidige lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Kommunen kan planlægge for en zonering af Avedøre Holme, så dele af området kan anvendes til virksomheder i lavere miljøklasser. Zoneringen fastlægges efter forudgående aftale mellem kommunen og staten, og skal efterfølgende indarbejdes i en revision af Fingerplanen. Avedøre Holme er desuden udpeget som egnet lokaliseringsmulighed for virksomheder inden for transport- og distributionserhverv.

Letbanen langs Ring 3 er fastlagt til at forløbe mellem Lundtofte og Ishøj med en mulig afgrening mod Brøndby Strand. Hvidovre Kommune indgår således ikke i Fingerplanens krav om arealreservation til letbane, men skal alligevel medvirke til at skabe sammenhængende grønne og blå forbindelser på tværs af kommunegrænserne i Ring 3 korridoren.

Der fastlægges også et overordnet, rekreativt stinet, som kommunerne skal indarbejde i kommuneplanerne. Der er tilsvarende krav om indarbejdelse af et overordnet net af pendlercykelstier.

Allerede etablerede regionshospitaler, herunder Hvidovre Hospital, kan nu udvides, uanset om de ligger uden for de stationsnære områder.

Regional Udviklingsplan 2012

Den regionale udviklingsplan 2012 for Region Hovedstaden blev vedtaget af Regionsrådet i september 2012.

Under overskriften ”Vi gi’r Nordeuropa et nyt gear” er den regionale udviklingsplan en vision for hovedstadsregionens udvikling de kommende år. Regionen fokuserer på fire centrale temaer, hvor det er nødvendigt at tage fat for at nå visionen:

  • erhverv
  • uddannelse
  • klima
  • trafik.

Den regionale udviklingsplanlægning er efterfølgende udgået af planloven.

Planstrategi 2011

Kommunalbestyrelsen vedtog Planstrategi 2011 endeligt den 7. maj 2012. Planstrategien indeholder Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen og beslutningen om at revidere kommuneplanen.

Planstrategien indeholder fem emner, som der skal sættes særligt fokus på i de kommende års planlægning. Det er:

  • bosætning og boligpolitik
  • sundhed og bevægelse
  • service- og kulturtilbud
  • trafik og bymiljø
  • klima, energi og miljø.

Desuden indeholder planstrategien seks cases, der fungerer som eksempler på, hvordan Kommunalbestyrelsen vil anvende de overordnede mål og visioner i den konkrete byomdannelse.

Planstrategi 2015

Kommunalbestyrelsen vedtog Planstrategi 2015 endeligt den 31. maj 2016. Under titlen "Det Bæredygtige Forstadsliv" rummer planstrategien Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen og beslutningen om af revidere kommuneplanen.

Planstrategien bygger videre på Hvidovres vision om "Børnenes og Familiernes By", som har været pejlemærket for udarbejdelsen. Bæredygtighedsstrategien Lokal Agenda 21 er integreret i "Det Bæredygtige Forstadsliv". Dette skal sikre, at Hvidovre udvikler sig i en bæredygtig retning inden for områderne miljø, biologisk mangfoldighed og byudvikling, lige som borgerinddragelse og bredt samspil med borgere og erhvervsliv i beslutningsprocesser skal fremmes.

Planstrategi 2015 har tre temaer:

  • Børnenes og Familiernes By
  • Erhvervslivets By
  • Den Grønne og Blå By

Planstrategi 2015 forholder sig i mindre grad til fysiske udvikling af de enkelte dele af kommunen, men beskriver mere, hvordan vi vil arbejde for en helhedsorienteret og bæredygtig udvikling, der styrker Hvidovre Kommune som et godt sted at bo, drive virksomhed og arbejde.

Da Kommuneplan 2016 vedtages i samme år som Planstrategi 2015, har Kommunalbestyrelsen besluttet, at kun en mindre del af kommuneplanen skal revideres, nemlig afsnittet om vindmølleplanlægning. Dette vil ske som et tema-tillæg til Kommuneplan 2016.

Nabokommunernes kommuneplanlægning

København

Københavns Kommune har i Kommuneplan 2015 opstillet det mål, at man vil være en grøn og sammenhængende by, som kan rumme en forventet befolkningsvækst på 100.000 nye københavnere frem mod år 2027. Der skal bygges 45.000 nye boliger frem til 2027, svarende til 3.750 boliger pr. år.

Der er en rummelighed i den eksisterende by på 8.000 - 10.000 nye boliger og i de nye byudviklingsområder på ca. 40.000 boliger. Byudviklingsområderne omfatter først og fremmest Carlsberg, Ørestad, Valby, Sydhavn, Nordhavn og Nordøstamager. 

København vil sikre lokaliseringsmuligheder for nye erhverv og virksomheder og gode rammer, som fastholder eksisterende arbejdspladser i kommunen. Man fastholder rummeligheden til det forventede byggebehov på op til 2,4 mio. m2 erhvervsbebyggelse frem mod 2027, svarende til 200.000 m2 om året. Ambitionen er at skabe 20.000 nye private arbejdspladser i perioden fra 2011 til 2020, svarende til 2.000 arbejdspladser om året.

Brøndby

Brøndby Kommune har i Kommuneplan 2013 taget afsæt i beslutningen om anlæg af letbanen på Ring 3, der giver mulighed for byudvikling omkring de kommende letbanestationer. Kommunen har indarbejdet et ekstra nord-sydgående udviklingsbånd i hovedstrukturen, et bånd som løber parallelt med letbanen på Ring 3. Dette vestlige udviklingsbåndet indeholder Kirkebjerg Erhvervsområde og den østllige del af Ragnesminde ned langs Søndre Ringvej.

Kommuneplanen rummer desuden det mere østligt beliggende udviklingsbånd fra Priorparken i Nord, videre ned til Stadionområdet, og videre til Brøndby Strand i syd. Udviklingsbåndet mod øst indeholder bl.a. byudviklingsområderne Priorparken & Vibeholm og Sportsbyen, Foldbold+ Landskabet og Vestvolden samt byudviklingsområdet Brøndby Strand Centrum og Strandparkområdet.

Kommuneplanen indeholder en rummelighed på ca. 1.350 nye boliger. Fra 2013 til 2023 forventes alligevel en stort set neutral udvikling i befolkningstallet. 

Rødovre

Rødovre Kommune forventer i Kommuneplan 2014 en befolkningsvækst på ca. 2.500 personer i løbet af planperioden. Der udpeges fem områder, der rummer særlige muligheder eller behov for udvikling: Rødovre Nord, bykernen, Korsdalskvarteret, Rødovre Syd og Islevdal Erhvervskvarter.

Af disse vurderer kommunen selv, at Rødovre Syd og Korsdalskvarteret har regional betydning, fordi de hver især inden for planperioden kan give mulighed for mere end 30.000 m2 bolig og erhverv. Det forventes, at planlægningen af begge områder påbegyndes i første halvdel af planperioden.

Kommuneplanens sammenhæng med nabokommunernes planlægning

Hvidovres Kommuneplan 2016 er lavet ud fra en erkendelse af, at kommunerne i den indre del af storbyområdet fysisk, funktionelt, socialt og kulturelt er tæt forbundne. Kommunerne har ganske vidst forskellig historie, karakter og rolle, men vi er alle en del af den samme metropol.

Derfor støtter vi også op om de regionale hensyn, som er udgangspunktet for Fingerplanen, selv om vi ikkenødvendigvis er enige i Fingerplanens indhold på alle punkter.

Vores ønsker til Hvidovres fremtidige udvikling forholder sig til kommunens placering og rolle i storbyområdet og til nabokommunernes planer for fremtiden. Men vores kommuneplan er konkret rettet mod at forbedre det lokale miljø og de lokale balancer i vores enkelte bydele.

Som flere af vore nabokommuner har også vi en begrundet formodning om, at der gennem planperioden bliver en vækst i indbyggertallet. En vækst, der skal bruges målrettet til at gøre Hvidovre et bedre sted at bo og leve. Men væksten forventes ikke at have regional betydning, endsige lokal betydning for nabokommunernes planlægning.