Oversvømmelse fra havet

Der skal laves en risikostyringsplan, der fastlægger, hvordan kommunen konkret vil forebygge og håndtere situationer med oversvømmelse ved stormflod.

Målsætninger

Sikring mod stormflod

Stormflod er en voldsom naturkatastrofe. Pludselige oversvømmelser fra havet er voldsomme, ødelæggende og kan let kan koste menneskeliv. Senest medførte orkanen ”Bodil” i 2013 store oversvømmelser især omkring Roskilde Fjord.

Et lavt sikringsniveau vil skabe en situation med gentagne oversvømmelser, der vil have store samfundsøkonomiske omkostninger og som i sidste ende vil gøre de pågældende områder ubeboelige.

Et højt sikringsniveau vil gøre skader på grund af stormflod til en sjældenhed. Når de så endelig kommer – når de etablerede diger ikke længere er nok – vil skaderne stadig blive voldsomme, men det vil kunne varsles i ganske god tid, så mennesker, og til en vis grad værdier, vil kunne nå at blive bragt i sikkerhed.

For et udbygget byområde som Hvidovre bør der være et højt sikringsniveau. Hvis det er realisabelt med hensyn til økonomi, og eventuelle negative konsekvenser, må det som udgangspunkt være en målsætning at etablere en sikring til minimum en 1000 års hændelse.

Men vores konkrete målsætninger og initiativer til oversvømmelsessikring er også afhængige af, hvilke projekter, der viser sig realisable og hvilke alternative løsninger, der kan komme på tale. Afklaring af dette bliver det centrale spørgsmål i arbejdet i 2014-15 med risikostyringsplanen, som efterfølgende skal danne grundlag for en revision af klimatilpasningsplanen. 

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

  • Der skal udarbejdes og vedtages en risikostyringsplan, der fastlægger, hvordan kommunen vil håndtere risikoen for oversvømmelse ved stormflod
  • Vi vil indgå i et samarbejde med København og andre nabokommuner for at afklare, om fælles sluseløsninger mod stormflod kan realiseres.

Retningslinjer

Retningslinje 6.2.1

6.2.1

Kommunens borgere og virksomheder skal i fremtiden kunne forvente følgende acceptniveauer: 

  • Ved oversvømmelse fra havet (op til 500-1000 års hændelse) skal det sikres, at bolig- og erhvervsområder ikke oversvømmes. Ved skybrud i Københavnsområdet skal det sikres, at Harrestrup Å eller Fæstningskanalen ikke oversvømmer bolig- eller erhvervsområder.

Redegørelse

Kystdirektoratets kortlægning

Kystdirektoratets har udarbejdet en oversvømmelseskortlægning over Køge Bugt, som er et at de 10 områder i Danmark, der skal prioriteres i henhold til EU’s oversvømmelsesdirektiv.

EU’s oversvømmelsesdirektiv forpligter alle medlemslande til at vurdere og styre risikoen for ekstreme oversvømmelser enten i nationalt regi eller, i tilfælde af grænseoverskridende ekstreme oversvømmelser, ved at samarbejde på tværs af landegrænser. Når hvert EU-medlemsland foretager en vurdering af risikoen for sådanne ekstreme oversvømmelser, skal det give anledning til at reducere risikoen for negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. 

Kystdirektoratets udpegning af Køge Bugt som risikoområde indebærer, at Hvidovre Kommunalbestyrelse i 2014 skal vedtage et udkast til risikostyringsplan for stormflod. Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab.

Forebyggelse kan eksempelvis være, at eventuelle fremtidige oversvømmelsesskader undgås ved ikke at opføre beboelse og industrianlæg i områder, der har været eller kan blive udsat for oversvømmelser.

Sikring indebærer, at der træffes foranstaltninger, både anlægsmæssigt og af anden art, for at formindske sandsynligheden/risikoen for oversvømmelser og/eller oversvømmelsernes følger i bestemte områder.

Beredskab vil sige, at borgere oplyses om oversvømmelsesrisikoen, og om hvad de skal gøre i tilfælde af oversvømmelse, f.eks. ved at gældende beredskabsplaner tager højde for oversvømmelsesrisikoen. 

I Kystdirektoratets oversvømmelseskortlægning opereres med tre oversvømmelsesscenarier. Et, som sker med stor sandsynlighed, et som sker med middelstor sandsynlighed og et som sker med lille sandsynlighed. Sandsynligheden skal her forstås som hvor ofte hændelsen statistisk set vil gentage sig.

Kortlægningen er gennemført ud fra historiske data, hvor vandstande er blevet målt gennem mange hundrede år. Der er tillagt en værdi for den generelle, klimabestemte vandstandsstigning, og der er fratrukket en værdi for den generelle landhævning. 

Oversvømmelseskort

Ifølge Kystdirektoratets kortlægning bør Køge Bugt vurderes ud fra stormflodshændelsen i 1872, der medførte en vandstand på 2,71 m over normal vandstand ved Avedøre. Tages klimaforandringerne frem til år 2060 i betragtning svarer det til en vandstand på 3,04 meter over det havniveau, vi har i dag (2012). En stormflod af den størrelse vil medføre betydelige oversvømmelser i Hvidovre med væsentlig risiko for menneskeliv og væsentlige skadesomkostninger til følge. 

Kortet viser oversvømmelsens udbredelse, hvis stormfloden i 1872, ville ske igen i 2012. Kortet viser dels at området fra Langhøjskolen og nordpå op langs Kalveboderne og ind af Harrestrup Å som forventet vil blive ramt af omfattende oversvømmelser. Men det viser samtidig, at oversvømmelsessikringen af Avedøre Holme, der er designet til at modgå oversvømmelser op til 3 meter (den gule streg), ikke er komplet. Årsagen til, at Avedøre Holme ikke er oversvømmet er udelukkende, at ”hullerne” i oversvømmelsessikringen er så tilpas små, at vandet ikke når frem til Avedøre Holme, inden stormfloden forventes at trække sig tilbage. 

Desværre har Kystdirektoratet kun regnet på en oversvømmelse med ringe sandsynlighed i 2012, hvorfor materialet ikke umiddelbart kan anvendes i forhold til en tilsvarende hændelse i år 2100.

To forhold kan dog læses ud af Kystdirektoratets kortlægning: Den maksimale vandstand må i 2100 forventes at blive omkring 67 cm højere end i dag, og den tid, som oversvømmelsen vil være over det kritiske niveau, bliver ca. tre gange længere. Det første forhold vil medføre, at en større del af boligområderne vil blive oversvømmet, mens det sidste forhold vil medføre, at sandsynligheden for, at oversvømmelsen når at dække hele Avedøre Holme er markant forøget.

Risikokort

Kystdirektoratet har også udarbejdet risikokort for konsekvenserne af oversvømmelser. Med risiko forstås der de årlige, gennemsnitlige omkostninger en oversvømmelse vil medføre. 

I Kystdirektoratets kortlægning er risikoen ved stormflod opgjort i form af de forventede årlige samfundsøkonomiske omkostninger i tilfælde af, at der ikke gøres en indsats for at imødegå oversvømmelserne. De forventede, årlige omkostninger fremgår af tabellen herunder.

Stormflodsscenarie gentagelseshyppighed årlig omkostning 2012 (kr/år) årlig omkostning 2050 (kr/år) årlig omkostning 2100 (kr/år)
Ringe sandsynlighed 1000 års hændelse  461.634 ikke beregnet af Kystdirektoratet ikke beregnet af Kystdirektoratet
Middelstor sandsynlighed 100 års hændelse  166.995 1.190.395  2.439.952
Stor sandsynlighed 20 års hændelse  163.698  3.176.841 ikke beregnet af Kystdirektoratet

Som det fremgår af tabellen forventes de årlige omkostninger forbundet med skader efter stormflod at stige voldsomt de kommende år. Ses på en stormflod med stor sandsynlighed vil de årlige omkostninger frem til 2050 næsten 20-dobles. For en stormflod med middelstor sandsynlighed vil de årlige omkostninger frem til 2050 7-dobles, mens det frem til 2100 forventes af 14-dobles.

Mulige løsninger

Oversvømmelsesdirektivet peger i udgangspunktet på tre løsningsstrategier: Forebyggelse, sikring og beredskab.

For en udbygget kommune som Hvidovre vil den eneste mulighed for at forebygge skader ved oversvømmelse være at rydde de byområder, der er udsat for oversvømmelsesrisiko og lægge dem hen som naturområder. Dette anses ikke for en farbar strategi. Derfor må vores tiltag mod den øgede risiko for oversvømmelser koncentrere sig om sikring og beredskab. 

Risikoen for oversvømmelse er allerede til stede nu, og vil også fremover være til stede – selv efter en yderligere sikring er etableret. Derfor må vores beredskabsplan omfatte risikoen for oversvømmelse. 

Tilbage står en afklaring af hvilket niveau af sikring, der ønskes etableret for de enkelte indsatsområder, og hvordan denne sikring skal etableres. 

Følgende initiativer til sikring mod stormflod har indtil videre været bragt på bane i forskellige sammenhænge: 

  • Fælles sikring af København. Københavns Kommune har i sin klimatilpasningsplan fra 2011 skitseret en stormflodssikring af København i form af blandt andet sluseporte ved henholdsvis Trekronerfortet og Avedøre Holme, der også vil inddrage de mest udsatte dele af Hvidovre. Sikringen syd for Kalvebodbroen falder naturligt ind i den eksisterende kystsikring omkring Vestamager, Avedøre Holme og Køge Bugt Strandpark, der allerede i dag har et meget højt sikringsniveau. Endelig lægger den op til en samlet løsning på hele strækningen fra Store Vejle Å til Mølleåen, inklusive Amager.
  • Lokale diger i Kalveboderne. Et tidligere udarbejdet skitseprojekt peger på muligheden for anlæg af diger langs kysten ud mod Kalveboderne til sikring af de bagvedliggende boligområder. Eventuelt kan diget langs Strandsumpen udføres som fremskudt dige for ikke at skade strandsumpen unødigt. Digerne vil være relativt billige at etablere, men vil tage udsynet over Kalveboderne og begrænse områdets rekreative værdier, hvis de skal etableres i en højde, der giver et rimeligt sikringsniveau. En del af diget skal etableres i internationalt naturbeskyttelsesområde, og det er sandsynligt, at strandsumpens natur vil ændre sig som resultat af et fremskudt dige.
  • Retablering af eksisterende sikring af Avedøre Holme. Den nuværende oversvømmelsessikring omkring Avedøre Holme, der strækker sig op til Gammel Køge Landevej i vest og op forbi Langhøjskolen i øst, sikrer i dag ikke til det niveau (3 m), som den i sin tid blev designet til. Det er kun enkelte steder, at sikringen ikke er tilstrækkelig, og det vil være en lille indsats at genetablere en sikring til 3 m for Avedøre Holme og boligkvartererne nord for og til og med Langhøjskolen.
  • Koordineret sikring mod oversvømmelser fra skybrud og stormflod ved Harrestrup Å. Vi indgår i et samarbejde med alle oplandskommunerne til Harrestrup Å om en fælles udnyttelse af åen som skybrudsvej. Alt afhængig af, hvilke løsninger der aftales her, vil de i større eller mindre omfang også sikre mod oversvømmelser fra stormflod.