Oversvømmelse fra regnvand

Der skal laves konkrete handlingsplaner for håndtering af skybrudsregn med en prioritering af de områder, hvor der er størst risiko for oversvømmelser på terræn og i kældre.

Målsætninger

Planer for håndtering af skybrud

Væsentlige dele af Hvidovres kloaksystem er etableret i en tid, hvor der ikke forventedes så meget regn. Derfor skal kloaksystemets kapacitet forøges. Det er en opgave, der håndteres af HOFOR efter retningslinjerne i Hvidovres spildevandsplan. Der bør løbende ske en udvikling af kloaksystemet med tiltag, der tilpasser systemet til situationer med skybrud. Men kloaksystemet vil aldrig kunne håndtere de store skybrud. 

Håndteringen af regnvand på terræn i forbindelse med skybrud skal forebygge og mindske skader på værdier og sikre fremkommelighed.

Regnvandet skal søges at indgå i grønne løsninger og ledes hen, hvor det gør mindst skade. Regnvandet må meget gerne være synligt i bymiljøet og i naturområderne, hvor dette er muligt, og på den måde øge områdernes naturmæssige og rekreative værdi. 

Regnvandet skal så vidt muligt håndteres lokalt. Det kan f.eks. være ved at etablere nedsivningsegnede belægninger, lokal opmagasinering i bassiner, søer eller lignende med vægt på øget bykvalitet. Ved lokal håndtering af regnvand skal der tages hensyn til nedsivnings-forhold og drikkevandsinteresser. Klimatilpasningen skal derfor integreres i lokalplanlægningen og fremtidige bygge- og anlægsprojekter.

Kommunalbestyrelsens målsætninger: 

  • Der skal udarbejdes konkrete planer med en detaljeret kortlægning af og handlingsplaner for, hvordan skybrudsregn skal håndteres i de enkelte risikoområder i kommunen. De første tre prioriterede områder er Strandøre, Risbjerg og Vojensvej
  • Gennem en revision af spildevandsplanen vil vi give HOFOR opgaven at klimasikre kloaksystemet i Hvidovre, så spildevandsplanens servicemål for opstuvning også kan overholdes under de fremtidige klimatiske forhold
  • Mulighederne for at indgå aftale med HOFOR om at påbegynde etablering af skybrudsløsninger i kombination med klimasikring af kloaksystemet som medfinansieringsprojekter
  • Der skal udarbejdes oplysningsmateriale til borgere og grundejere om, hvad de selv har af ansvar og muligheder for at sikre sig mod skybrud og oversvømmelser, samt om mulighederne for og formålet med at afkoble regnvand fra spildevandssystemet
  • Klimatilpasning skal indarbejdes i kommunens løbende renovering og vedligeholdelse af sine veje/stier, friarealer og ejendomme.

Retningslinjer

Retningslinje 6.1.1 - 6.1.4

6.1.1

Klimatilpasning skal indarbejdes i lokalplanlægningen inden for de 16 indsatsområder, der er udpeget på indsatsområdekortet i Klimatilpasningsstrategi 2014.

6.1.2

For at sikre mulighed for klimatilpasning skal der i forbindelse med planlægningen af byomdannelse, ny bebyggelse og anlæg i de 16 indsatsområder som minimum tages stilling til anvendelsen af følgende virkemidler: 

  • Grønne tage
  • Regnvandsbede
  • Minimums sokkelhøjde
  • Forbud mod kældre
  • Terrænregulering
  • Naturlig overfladeafstrømning.

6.1.3

I perioden 2015-2018 udarbejder kommunen i samarbejde med ejere, brugere og forsyningsselskab konkrete klimatilpasningsplaner i tre indsatsområder, der forventes at blive Strandøre (6), Risbjerg (4) og Vojensvej (1). I perioden 2019-2025 udarbejder kommunen tilsvarende konkrete klimatilpasningsplaner for de resterende, udpegede indsatsområder. 

6.1.4

Kommunens borgere og virksomheder skal i fremtiden kunne forvente følgende acceptniveauer:

  • Almindelig regn inden for spildevandsplanens serviceniveau må ikke være årsag til oversvømmelser på terræn. Der må gerne stå og løbe regnvand på terræn, hvis det er rent regnvand, og dette ikke er til unødig gene for borgerne og grundejere
  • Ved skybrud (op til 100 års hændelse) må der maksimalt stå op til 10 cm vand på vejene. Vandet skal holdes i vejprofilet eller i dertil indrettede anlæg. Hvis der anvendes områder til opmagasinering af regnvand, der normalt har anden funktion, skal den maksimale magasineringstid for regnvand fastsættes ud fra hensyn til sundhedsrisiko og eventuelle gener for den normale brug af området.

Redegørelse

Afstrømningen af regnvand i Hvidovre

Hvidovre ligger lavt og nær havet, og der er ikke de store højdeforskelle i terrænet. Sammenholdt med, at Hvidovre støder op til den nederste del af Harrestrup Å, der fra naturens side er en af Vestegnens store afvandingsveje, gør dette kommunen relativt mere udsat for oversvømmelser fra skybrud, overløb fra åer og stormflod fra havet. 

Topografien opdeler kommunen i flere områder, hvor regnvand naturligt vil strømme i forskellige retninger. Fra området øst for Avedøre Havnevej vil regnvandet naturligt strømme mod Harrestrup Å og Kalveboderne, mens det fra den vestlige del af Hvidovre vil strømme mod den nedre del af Fæstningskanalen. Fra et stort område midt i Hvidovre vil vandet naturligt strømme mod Køge Bugt.

Hvidovres geografi er dag stærkt præget af infrastrukturanlæg, der også har stor betydning for vandets strømningsveje. Jernbanen Roskilde-København har siden midten af 1800-tallet afskåret den naturlige afvanding fra moseområdet ved Rebæk Sø, mens Vestvolden fra slutningen af 1800-tallet har blokeret for den naturlige afstrømning fra store dele af Avedøre. Opfyldningen langs Kalvebodernes kyst, og ikke mindst etableringen af Avedøre Holme, i 1950erne og ’60erne ændrede drastisk regnvandets naturlige strømning mod havet for den østlige og sydlige del af Hvidovre.

Kloaksystemet

Som modtræk til begrænsningerne i den naturlige afstrømning – og i takt med kommunens udvikling fra landbrugsområde til bebygget forstadskommune – har kloaksystemet fået en større og større rolle i afledningen af regnvand. Skønsmæssigt står kloaksystemet i dag for afledningen af 30 % af den normale regn, der falder i Hvidovre. 

Kloaksystemerne i Hvidovre følger i store træk de naturlige afløbsområder, således at området øst for Avedøre Havnevej leder til Damhusåens Renseanlæg, mens området vest for Avedøre Havnevej og Avedøre Holme leder til Spildevandscenter Avedøre. 

Der er samtidig forskel på, om der er tale om fælleskloakker, hvor regnvand og spildevand løber i samme ledning, eller der er tale om separatkloakering, hvor spildevandet løber i én ledning til renseanlægget, mens regnvandet løber i en anden ledning til nærmeste vandløb eller lignende. I Hvidovre er langt hovedparten af Damhusåens Renseanlægs oplandsområde fælleskloakeret, mens den væsentligste del af Spildevandscenter Avedøres oplandsområde er separatkloakeret.

I praksis betyder det, at hvis regnvand oversvømmer kloakker i et fælleskloakeret område, fører det til større sundheds- og forureningsmæssige problemer på grund af sammenblandingen med spildevand, end det vil være tilfældet med separatkloakerede områder. Skal de eksisterende kloakledninger udvides for at skabe større kapacitet er det også væsentlig dyrere, da alt vandet ledes til rensningsanlægget, der dermed også skal kunne håndtere en større vandmængde.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at det i praksis ikke er muligt at sikre sig 100 % mod oversvømmelser. Dels vil der altid kunne komme en regn, der er større eller mere intensiv end der tidligere er oplevet, dels vil omkostningerne til at sikre stige voldsomt i takt med, at det ønskede sikringsniveau hæves.

Kloaksystemet ejes og drives af HOFOR ud fra retningslinjerne i Hvidovre Kommunes Spildevandsplan. I det omfang, der ønskes en ændring i disse retningslinjer, skal det ske via en revision af spildevandsplanen. Omkostningerne til kloaksystemet og spildevandsrensningen er finansieret via vandtaksterne.

Regnvandsmodel

Der er opstillet samlede, dynamiske, hydrologiske og hydrauliske modeller for kloak- og vandløbssystemet for kommunerne i HOFOR. Med disse modeller er det beregnet, hvor der er flaskehalse i afløbssystemet, og hvor afløbssystemet overbelastes i forbindelse med skybrud.

I kloakmodellen beskrives kloaksystemet i form af ledninger, brønde, pumpestationer og bassiner. Kloakmodellen indeholder også en beskrivelse af vandløbene og forbindelser mellem kloaksystem og vandløb. Kloakmodellen dækker næsten hele systemet, dog er ledninger med dimensioner under Ø300 mm udeladt.

For hver enkelt brønd i kloakmodellen er lavet en kobling til terrænmodel, hvor strømning af vand på overfladen kan beregnes. Der hvor beregningen viser, at der mangler kapacitet i kloaksystemet, og vandet dermed ikke længere kan håndteres af kloakken, bliver det overskydende vand - via brøndene - ført over til den koblede terrænmodel. Derfra beregnes det, hvor vandet vil strømme hen på terrænets overflade, og hvor dybt det vil flyde/stå.

Værdikort

Værdikortet for Hvidovre er et udsnit af det værdikort for hele hovedstadsområdet, som HOFOR har udarbejdet. Kortet viser de potentielle omkostninger ved skader som følge af oversvømmelser fra regn.

Skadesværdierne er opgjort ud fra erfaringstal for oversvømmelsesskader på boliger og erhverv. For alle byområder er de forventede omkostninger ved en eventuel oversvømmelse fastsat pr. m2. For hver celle er udregnet mængden af f.eks. antal m2 boliger. Hver celle udtrykker den samlede skadesomkostningsværdi, altså summen af alle skadesomkostninger, udtrykt i kroner.

Skader ved skybrud værdisættes med afsæt i markedspriser for udbedring af skader på ejendomme, veje mv. Af ikke-markedsværdier inkluderes tab af tid, eksempelvis længere rejsetid grundet oversvømmelse af en vej. De samlede skadesværdier indenfor celler af 100 x 100 m er opsummeret.

Der er taget udgangspunkt i den nuværende bebyggelse og arealanvendelse, og der således ikke taget hensyn til, at nogle områder vil skifte anvendelse eller tæthed over de kommende år.

Risikokort

Ved at gange sandsynligheden for oversvømmelsen med skadesværdien af en eventuel oversvømmelse beregnes risikoen for oversvømmelser. Risikoen kortlægges i de samme 100 x 100 m celler som skadesværdien blev kortlagt i. Risikoen for oversvømmelse af bygninger, infrastruktur og tekniske anlæg summeres op i cellerne. 

Der fremkommer derved et kort som illustrerer områder, hvor oversvømmelser har store økonomiske konsekvenser og områder med mindre konsekvenser. Det er blandt andet på baggrund af risikokortet at kommunen udpeger og prioriterer sin klimatilpasningsindsats.

Risikokortet for Hvidovre viser, at cellerne med høj risiko ligger spredt rundt i kommunen, og at disse i mange tilfælde støder op til celler med ingen eller lav risiko. Risikokortet er dermed vanskeligt at anvende direkte som prioriteringsgrundlag for indsatsen for klimatilpasning.

Indsatsområder

Der er derfor udarbejdet et kort, der angiver 16 indsatsområder i kommunen, der samlet omfatter så godt som alle oversvømmelser på terræn ved en 100 års regn. De 16 områder er baseret på de hydrologiske oplande, kloakoplande, områder med oversvømmede ejendomme m.v. så der som udgangspunkt kan arbejdes med fælles løsninger inden for de enkelte prioriteringsområder. 

Kortet omfatter ikke eksempelvis motorveje, som godt nok er væsentlige i den større infrastruktur, men hvor den konkrete indsats er begrænset til at Vejdirektoratet sikrer driften af sine pumpestationer og at kommunen/HOFOR medregner vandmængderne derfra.

I tabellen herunder opgøres den samlede risiko i de enkelte indsatsområder samt procentdelen af oversømmede ejendomme i området. Kortet kan derfor både illustrere de områder, hvor klimatilpasningsindsatsen er mest påtrængende ud fra økonomiske betragtninger og ud fra, hvor mange mennesker, der bliver berørt. 

 Indsatsområde  Andel af
 samlet
 risiko  (%) 

 Andel af
 bygninger 
 der over-
 svømmes
 (%) 
 Andel af
 kældre der
 oversvøm-  mes (%)

 Andel af
 bygninger 
 der over-
 svømmes  i stueetage
 (%)
 Sum af
 risiko
 (kr. pr. år)
 
 Top 5
 placeringer 

 1 - Vojensvej  0  38  46  19   44.533   <<<
 2 - Kløverprisvej mv.
 3   13  17   319.939   
 3 - Baunebakken mv.  22   5  13   2.287.650   <
 4 - Risbjerg  5   15  24   4   475.325   <
 5 - Grenhusene mv.  12   11 
 38.486   <
 6 - Strandøre   39   50  25   746.132   <<<<
 7 - Grækerkvarteret mv.  5   10  16   558.192   
 8 - Strandmarkskvarteret  18   8   16   4  1.858.393   <
 9 - Avedøregårdsvej mv.  3   8   16   3  261.139   
 10 - Ærtebjergvej mv.  4   12   17   8  44.843   
 11 - Avedøre Landsby  0   17   13   11  5.030   <<
 12 - Avedøre Stationsby   0   8   43   5  28.509   <
 13 - Parallelvej mv.  9   8   18   4  972.482   <<
 14 - Avedøre Holme  2   4    13   2  250.152   
 15 - Brandstationerne 19  24  24  1.941.850   <<<
 16 - Hvidovre Hospital 47  210.482   <
 I alt  100        10.443.136   

Mulige tiltag til sikring mod skybrudsvand

Der er i dag udviklet mange forskellige tiltag, der kan anvendes til at undgå skader i forbindelse med skybrud. Fælles for dem alle er, at det er nødvendigt at se på hele forløbet fra skybrudsregnen falder, til den er endeligt udledt til havet eller nedsivet i jorden. I alle faser er der risiko for, at de store vandmængder medfører skader. De fleste skybrudstiltag har derfor et eller flere af nedenstående formål:

Sikre bygninger mod skybrudsvand på terræn

  • Forsinke og tilbageholde skybrudsvand
  • Afkoble skybrudsvand fra kloak
  • Styre skybrudsvand på overfladen
  • Opmagasinere skybrudsvand lokalt
  • Lede skybrudsvand ud, hvor og når det ikke gør skade.

Listen er langt fra udtømmende, men skal blot vise det meget brede spektrum af tekniske løsninger, der allerede nu er tilgængelige. Klimatilpasning i praksis er således ikke en teknisk udfordring, men det er en udfordring at vælge de tekniske løsninger, der fungerer bedst i hvert enkelt lokalområde og som samtidig giver mest muligt samfundsmæssig værdi i bred forstand.

Regnvandsmodel

Værdikort

Risikokort