Tilpasning til klimaændringer

Vi skal gøre os mindre sårbare over for de nye klimatiske tilstande med hyppigere skybrud og større risiko for stormflod. Klimatilpasningen skal desuden bidrage til at gøre kommunen grønnere og smukkere.

Målsætninger

Planlagt indsats mod skybrud og oversvømmelser

De seneste år har dele af Danmark, herunder hovedstadsområdet, været udsat for flere voldsomme naturfænomener som skybrud og stormflod. Dette har sat fokus på de problemer og omkostninger, som ekstremt vejr kan medføre. Uanset at disse hændelser ikke direkte kan kobles til klimaændringer, er det netop den type voldsomme vejrfænomener, som eksperterne peger på som de mest sandsynlige resultater af de igangværende klimaændringer.

Vi bliver nødt til at tilpasse os de nye klimatiske tilstande for at mindske vores sårbarhed. Samtidig er det vigtigt, at klimatilpasningstiltagene også bidrager til at gøre Hvidovre til et bedre, grønnere og smukkere sted at bo.

Hvidovre skal gøres mere klimarobust med fokus på samfundsmæssig omkostningseffektivitet, bæredygtighed og synergieffekter ved samtidighed. Arbejdet skal ske i et bredt samarbejde mellem kommunen, alle lokale interessenter og forsyningsselskaber samt med de øvrige relevante kommuner i hovedstadsområdet.

Væsentlige dele af Hvidovres kloaksystem er etableret i en tid, hvor man ikke forventede så meget regn. Derfor skal kloaksystemets kapacitet forøges. Det er en opgave, der håndteres af det fælleskommunale forsyningsselskab HOFOR efter retningslinjerne i vores spildevandsplan. Der skal være en løbende samtænkning af klimatilpasningen af kloaksystemet med tiltag mod skybrud.

Håndtering af skybrudsvand på terræn skal imødegå skader på værdier og sikre fremkommelighed. Regnvand skal så vidt muligt håndteres lokalt, f.eks. ved at etablere nedsivningsegnede belægninger, lokal opmagasinering i bassiner, søer eller lignende med vægt på øget bykvalitet. Klimatilpasning skal derfor tænkes ind i de fremtidige lokalplaner og konkrete bygge- og anlægsprojekter.Kysten skal sikres mod havvandsstigninger og stormflod. Værdierne langs kysten skal sikres gennem lokal eller fælleskommunal stormflodssikring og kystplanlægning. Der skal udarbejdes risikostyringsplaner for Køge Bugt inden udgangen af 2015.

Harrestrup Å er en del af et større system af vandveje på Vestegnen, som Fæstningskanalen også er en del af. Alle oplandskommunerne omkring Harrestrup Å indgår i et samarbejde om klimatilpasning, så kapaciteten fordeles til alle og oversvømmelser ved skybrud og stormflod undgås.

Vores indsats kommer til at ske i mindre, samlede indsatsområder efter en prioriteret rækkefølge. I hvert indsatsområde bliver borgere og brugere inddraget i alle led af klimatilpasningsprocessen.

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

  • Der skal i klimatilpasningen anvendes fleksible og sammenhængende indsatser, der løbende kan justeres i forhold til den opnåede effekt af allerede implementerede tiltag, og imødegå, at klimaet ændrer sig anderledes end forventet
  • Gennem integration af klimatilpasning i planlægningen og udviklingen af kommunen skal indsatserne opfylde flere formål på én gang eller udgøre en værdi i sig selv, så investeringerne giver værdi for bymiljøet, selv om klimaet ændrer sig anderledes end forudsat
  • Ved valg af indsatser skal der lægges vægt på, at løsningerne er effektive og økonomisk forsvarlige, således at der skabes mest effekt for pengene og at fejlinvesteringer undgås
  • Alle interessenter skal inddrages i arbejdet med at vælge og implementere løsningerne i klimatilpasningsindsatsen.

Redegørelse

Forventede klimaændringer

Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Temperaturen vil stige, vintrene vil blive mildere, og somrene vil blive varmere. Der vil blive flere og længerevarende varme- og hedebølger. Som gennemsnit frem mod 2050 forventes temperaturen at stige med 1,2 oC sammenlignet med gennemsnittet for perioden 1961–1990. Frem til 2100 forventes en stigning i temperaturen på 2,9 oC.

Der forventes at komme mere nedbør – især om vinteren. Somrene er vanskeligere at forudsige, men de vil sandsynligvis blive præget af længere tørre perioder afbrudt af kraftige skybrud. Som gennemsnit forventes årsmiddelnedbøren at stige med ca. 7 % frem mod 2050. I 2100 forventes årsmiddelnedbøren at være vokset med ca. 14 %. 

Havvandstanden vil stige langs en del af kysterne og forventes i 2050 i Køge Bugt at være 24 cm højere end i dag, mens stigningen frem til 2100 forventes at blive 67 cm, og i mange områder må der forventes ændringer i grundvandsspejlet. 

Klimaændringerne forventes også at medføre en højere grundvandstand i Hvidovre. Der er ikke gennemført egentlige modelberegninger for konsekvenserne af dette, men det er sandsynligt, at der bliver flere vandlidende områder, mere indtrængen af salt i grundvandet fra havet og ringere mulighed for at nedsive regnvand. Alle tre slags konsekvenser er udfordringer, der bør kortlægges nærmere frem til næste revision af klimatilpasningsplanen. 

Der er både positive og negative konsekvenser af klimaændringerne. De positive effekter er primært knyttet til stigende temperaturer, som f.eks. giver længere vækstsæson og øget produktivitet i land- og skovbrug, og mildere vintre, som mindsker energiforbrug og behov for vinterberedskab mv. De negative konsekvenser er især knyttet til ekstremregn, højere havvandstand og kraftigere storme, der kan medføre omfattende skader på f.eks. bygninger og infrastruktur samt tab af landbrugsafgrøder.

Strategi for klimatilpasning

De planlægningsmæssige udfordringer, som klimaændringerne indebærer, skaber behov for at udvikle løsninger, der kan afhjælpe eller minimere skader på eksisterende værdier, og for at planlægge så byerne og det åbne land vil kunne indrettes til at kunne klare det ændrede klima og måske få en fordel ud af det.

I økonomiaftalen fra 2013 mellem regeringen og KL har kommunerne forpligtet sig til at gennemføre en risikokortlægning og udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning. For Hvidovres vedkommende er dette sket i ’Strategi for klimatilpasning 2014’. Formålet med klimatilpasningsstrategien er at planlægge kommunens klimaindsats, at tænke den sammen med byplanlægningen og sektorplanlægningen, samt at koordinere indsatsen med de øvrige kommuner i hovedstadsområdet. 

Hovedindholdet fra klimatilpasningsstrategien er indarbejdet i Kommuneplan 2016.

Samarbejde

Generelt er kommunerne og forsyningsselskaberne vigtige samarbejdspartnere i løsningen af klimaudfordringerne og arbejdet med den fortsatte udvikling af de enkelte kommuner. Vores klimatilpasningsstrategi er derfor udarbejdet i tæt dialog med HOFOR, og denne dialog vil fortsætte i arbejdet med de konkrete handleplaner og revisionen af spildevandsplanen, som skal sikre udmøntningen af strategien.

I hovedstadsområdet er kommuner og vandselskaber tæt bundet sammen i de oplande, som regnvandet afledes til, og derfor er det bydende nødvendigt, at samarbejde om løsningen af de udfordringer, som klimaforandringerne og de der af følgende ændrede nedbørsforhold byder os. Strategien er derfor udarbejdet i et samarbejde på tværs af kommunerne i hovedstadsområdet. 

Borgere, boligselskaber og virksomheder er også vigtige aktører i klimatilpasningsarbejdet. De kan f.eks. hjælpe med at aflaste kloakkerne ved etablering af LAR-løsninger (Lokal Afledning/Anvendelse af Regnvand), og de kan sikre sine ejendomme mod oversvømmelse ved skybrud ved f.eks. at etablere højvandslukkere. Det er sigtet at inddrage alle parter i arbejdet med klimatilpasningen, så deres muligheder og ressourcer bringes bedst muligt i spil.