Kulturarven i forstaden Hvidovre

Vores kulturmiljøer rummer vigtige træk af kommunens og nationens udviklingshistorie fra landbrugssamfund gennem industrialisering til velfærdssamfund - og fra landsogn til forstad.

Målsætninger

Brug kulturarven

Som klassisk forstadskommune rummer Hvidovres kulturmiljøer træk af den udviklingshistorie, som på 150 år har flyttet Danmark fra landbrugssamfund gennem industrialisering til velfærdssamfund – og Hvidovre fra landsogn til forstad.

Kommunen rummer kulturarvselementer fra alle faser af denne samfundsudvikling: De første 100 års afvikling af landbosamfundet og den samtidige uplanlagte byudvikling, det følgende halve århundredes velfærdsudvikling indenfor rammerne af en overordnet samfundsplanlægning og endelig de seneste årtiers byfornyelse og in-fill byggerier.

Som stærk bosætningskommune er især vore boligområder rige på eksempler på periodens mest markante boligformer og –strategier: Almene bebyggelser og villaer/småhuse/parcelhuse.

Som bylandskab fremtræder Hvidovre som et tæt-vævet mønster af afgrænsede områder, der hver for sig rummer forskellige bebyggelsesformer og funktioner: Parcel- og rækkehuskvarterer, almene boligbyggerier fra klassiske blokbebyggelser over avancerede forsøgsbyggerier til store totalplanlagte elementbyer, små erhvervsområder med rødder i håndværkskulturen, store erhvervsområder fra 1960’erne med industri- og lagerhaller, rekreative arealer med afsæt i national militærhistorie og velfærdssamfundets fritidstænkning, samt overordnet infrastruktur fra tidlige landeveje over velfærdssamfundets motorveje og jernbaner fra alle perioder.

Hvidovre er nu fuldt udbygget, og forstadsudviklingen har skabt en bymæssighed, der endnu af de færreste betragtes som historisk landskab, men står overfor en ny vurdering og kulturel forståelse.

Den fremtidige udvikling i Hvidovre vil blandt andet komme til at betyde fortætning, byfornyelse og/eller –omdannelse. Det understreger nødvendigheden af at vurdere og prioritere kommunens kulturmiljøer og bygninger som bærere af lokalsamfundets og nationens centrale historie og fundament for lokal identitet.

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

  • Kulturarvsværdierne i kommunens byområder og landskaber skal synliggøres og gøres operationelle, både i forhold til bevaringsinteresserne og som udviklingsressource i byudviklingen.

Redegørelse

Planloven

Efter planloven skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.

Statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen

De statslige krav til kulturarvsområdet har som mål, at kommunerne sikrer de historiske enkeltelementer og helheder – både monumenterne og de mere ydmyge spor. 

Værdifulde kulturmiljøer eller kulturhistoriske helheder i byerne og det åbne land skal sikres gennem kommuneplanlægningen. Kulturmiljøet, både fra ældre og nyere tid, skal kortlægges og beskrives. 

Kommunerne skal fremme en formidling af kulturarven med vægt på kulturmiljøer, bygninger og andre kulturhistoriske bevaringsværdier, der retter sig mod sporene efter menneskers virksomhed i forskellige perioder. 

Kommuneplanen skal desuden indeholde en oversigt over de bevaringsværdige bygninger.

Hvidovre Kommuneatlas - Byer og bygninger 2000

Hvidovre Kommuneatlas blev til i et samarbejde mellem kommunen og Skov- og Naturstyrelsen. Kommuneatlasset blev offentliggjort i februar 2001.

Alle bygninger opført til og med 1940, samt udvalgte bygninger og bebyggelser efter 1940, er registreret og vurderet i bevaringssystemet SAVE.

Fastlæggelsens af en bygnings bevaringsværdi baserer sig på en række forhold, der vurderes for den enkelte bygning: Den arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi samt originaliteten og tilstanden. Bevaringsværdien er udtryk for disse forholds indbyrdes vægtning og betydning. Bevaringsværdien er ikke et gennemsnit af de forskellige forhold.  Den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi er tillagt størst betydning.

Registreringen fastlægger således for hver bygning en bevaringsværdi på en karakterskala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste værdi og 9 den laveste.

Bygninger med karakteren 1-3 har en høj bevaringsværdi. Med karakteren 4-6 har bygningen en middel bevaringsværdi og med karakteren 7-9 har bygningen lav bevaringsværdi.

For bygninger med karakteren 1-4 gælder det, at de er oplistet i kommuneplanen som bevaringsværdige. Det betyder, at bygningerne ikke må nedrives uden Kommunalbestyrelsens tilladelse, og at eventuelle ændringer af eksisterende forhold, herunder bebyggelsesforhold, facadeudformning, vindues- og altanudskiftning, skiltning m.m. kun kan ske med Kommunalbestyrelsens godkendelse.

En bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som sådan i kommuneplanen, eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller en byplanvedtægt. De bevaringsværdige bygninger er oplistet i kommuneplanen.

I forbindelse med lokalplanlægningen revurderes bygningernes bevaringsværdi, og bevaringsbestemmelser for de enkelte huse indarbejdes i lokalplanen.

Det er Kommunalbestyrelsen, der vedtager, hvorvidt et bymiljø, en bebyggelse eller en bygning er bevaringsværdig.

Kulturarvskommune Hvidovre

I 2006 blev Hvidovre Kommune udpeget som kulturarvskommune sammen med Hjørring, Ålborg og Haderslev kommuner.

Udnævnelsen af de fire kulturarvskommuner skete som følge af en undersøgelse fra 2005, der viste, at et stort flertal af danskerne mener, det er vigtigt at bevare og udvikle kulturarven. Kulturarven skaber lokal identitet, og danskerne er villige til at flytte til områder med en spændende historie frem for til områder, der opleves som historieløse.

Som kulturarvskommune har vi budt ind med et udviklingsarbejde, der har haft til formål at skabe en metode, der undersøger og vurderer det 20. århundredes og specielt forstædernes kulturarv, samt hvordan denne kulturarv kan bruges som udviklingspotentiale i Hvidovre Kommune.

Med udpegningen af Hvidovre som kulturarvskommune er der sat fokus på industrialismens forstæder, som en del af den danske kulturarv og dermed den nødvendige nyfortolkning af bevaringsinteresserne i forstædernes ofte oversete og udskældte bygningsmasse og kulturhistorie.