Benyttelse og beskyttelse af landskabet

Borgernes adgang til de større naturområder skal forbedres samtidig med, at miljøet og naturværdierne beskyttes.

Målsætninger

Adgang til grønne områder med kvalitet

Let adgang til lokale, grønne områder og til de større, attraktive naturområder er en forudsætning for god livskvalitet og sundhed for borgerne.

Kommunen er heldigvis beriget med en række større og mindre grønne områder - fra den friserede bypark til det overdrevagtige slettelandskab. Disse grønne områder skal sikres og bevares, lige som der skal ske en udbygning og videreudvikling af de grønne områder og tilgængeligheden til dem.

Samtidig er de grønne områder hjemsted for et dyre- og planteliv, der er truet af forskellige former for forurening fra landbruget, byområderne, industrien og trafikken. Dette pres er med til at forringe naturgrundlaget og dermed også områdernes rekreative udnyttelse. Den rekreative og landbrugsmæssige udnyttelse af de grønne områder og landskabet skal derfor ske under hensyntagen til beskyttelsen af miljøet og naturværdierne.

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

  • De landskabelige værdier skal understøttes og udvikles med bevaring af den grønne kile og med sikring af en tydelig grænse mellem by og land
  • Den offentlige adgang til rekreative oplevelsesmuligheder i det åbne land skal bevares og tilgængeligheden sikres og øges gennem etablering af flere adgange til og stier gennem området
  • Der skal sikres gode adgangsforhold langs kysten for kommunens borgere.

Redegørelse

Statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen

De statslige mål for friluftslivet er, at mulighederne for at dyrke friluftslivet øges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlægning så velfærd, sundhed og livskvalitet forbedres.

Det er også et mål, at kolonihaveområder fortsat skal være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden.

Det skal sikres, at der er den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsværdier.
Adgangen til det åbne land, naturen og kysten skal baseres på respekt for naturværdierne og tilgængeligheden skal øges, så stadig flere danskere får mulighed for at bruge den.

De statslige mål for byggeri i landsbyer og det åbne land er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land, samt at bevare de værdifulde landskaber. Områder i landzone skal derfor som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Landzoneadministrationen skal sikre areal til jordbrugserhvervet og de særlige karaktertræk, der gælder for det danske landskab med åbne vidder og klare grænser mellem land og by. 
Det er et mål, at de åbne kyster friholdes som væsentlige natur- og landskabsressourcer og er attraktive til rekreative formål.

Det er et mål, at det gennem planlægningen af det åbne land sikres, at de værdifulde landskaber bevares og styrkes, og at de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource.

De statslige mål for lavbundsarealer er at der skal der ske en række indsatser i lavbundsarealer ved bl.a. genopretning af vådområder mv. med henblik på at opnå et vandmiljø af god kvalitet. 

Sammenhængende naturområder med øget biodiversitet skal forbedres.  Kommunerne skal i planlægningen sikre sammenhæng mellem Natura2000-områderne, nationalparkerne, generelt beskyttede naturområder (§ 3 områder) og fredede områder ved at forbinde dem med økologiske forbindelser/spredningskorridorer. De økologiske forbindelser mellem naturområderne skal udbygges og suppleres ud fra økologiske kvalitetsmål for forbindelserne. 

De statslige mål for bygge- og beskyttelseslinjer er, at naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, der afgrænser værdifulde landskabselementer, sikres.

De statslige mål for skovrejsning er at øge skovarealet således, at skovlandskaber udgør 20-25 % af landets areal i løbet af en trægeneration, som er 80-100 år.

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelsen lægger vægt på, at planlægningen af det åbne land skal bygge på en hensigtsmæssig og balanceret afvejning af hensynet til beskyttelse og en stillingtagen til muligheden for benyttelse. 

Gennem den fysiske planlægning kan der findes arealer til de aktiviteter, som kun kan foregå i det åbne land. Der skal være plads til landbrug, skovbrug og til vedvarende energianlæg, og der skal tages vare på naturen, kulturhistoriske værdier, rekreative interesser og landskabsværdier i det åbne land.

Det handler om at beskytte værdifulde landskaber, de åbne kyststrækninger og planlægge for de beskyttede naturområder med henblik på at sikre biodiversitet, drikkevandskvalitet og adgangen til natur og landskabsarealer. 

I kommuneplanlægningen er det samtidig vigtigt at se landskabs-, kultur- og naturværdier som centrale elementer i en strategi for udvikling og vækst i de enkelte kommuner.

Landsplanredegørelsen lægger vægt på, at kommunerne sætter yderligere fokus på landskabsbeskyttelsen i den kommende planlægning for det åbne land. Det er nødvendigt for at styrke beskyttelsen som led i den samlede planlægning, først og fremmest i samspillet med vand-, natur-, erhvervs- og kulturarvsplanlægningen. Ligeledes skal der sikres bedre adgangsmuligheder i det åbne land, så landskaberne kan opleves af alle.

Planlægningen skal sikre mere sammenhængende natur og vandmiljø. Såvel eksisterende som ny natur skal forbindes med økologiske korridorer, så områderne ikke ligger spredt og tilfældigt.

Robuste og velfungerende naturområder er en forudsætning for at bevare og forbedre livsvilkårene for dyr og planter og for at sikre mangfoldigheden af arter og deres variation. Robuste natur- områder er væsentlige, når de både påvirkes af den intensive arealanvendelse og på samme tid skal stå imod nye, udefra kommende påvirkninger, f.eks. i form af klimaforandringer.

Fingerplan 2013

Landsplandirektivet Fingerplan 2013 fastlægger afgrænsningen af hovedstadsregionens grønne kiler, som består af de indre grønne kiler, ringe og kystkiler i byfingrene og de ydre grønne kiler. Der gælder forskellige regler for placering af anlæg til fritidsformål i de indre og ydre kiler. Hvidovre har områder i en del af de indre kiler.

Kommuneplanlægningen skal sikre, at de grønne kiler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg. Fingerbystrukturen indebærer således, at områderne mellem byfingrene friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige formål og fastholdes som grønne kiler til regionale fritidsformål.

De grønne kiler har som hovedformål at tilgodese behovet for det almene friluftsliv, hvilket indebærer, at mulighederne for offentlig adgang og ophold har højeste prioritet. Der bør generelt ikke placeres støjende friluftsanlæg.

Jordbrugsmæssig anvendelse skal være mulig i kilerne, bl.a. som en del af et varieret landskab.

I de indre grønne kiler er der ikke plads til flere store areal- og bygningskrævende anlæg, der har en lukket karakter, hvis muligheden for almen rekreativ anvendelse ikke skal udelukkes eller begrænses yderligere.

Fingerplanen opretholder reservationer af konkrete lokaliseringsområder, herunder kan der i Hvidovre, øst for Byvej, placeres idræts- og overnatningsanlæg.

Ringbysamarbejdet

I forbindelse med planlægningen af letbanen fra Lyngby til Ishøj er der etableret et kommunalt samarbejde kaldet Ringbysamarbejdet, hvori Hvidovre indgår. De ti involverede kommuner skal i samarbejde med Naturstyrelsen sikre, at der som led i omdannelsen af by- og erhvervsområder langs Ring 3 fastlægges grønne bykiler, som primært forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål.

Fingerplanen stiller blandt andet krav om, at der skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser fra de nye tætte byområder langs Ring 3 til de grønne kiler. Der skal skabes god adgang til naturkvaliteter og landskabsoplevelser i kommunen og på tværs af kommunegrænserne. De grønne bykiler skal i videst muligt omfang være alment tilgængelige for friluftsliv. Det er navnlig heri, at Hvidovres planlægning indgår.

Vand- og Natura 2000 planer

Vandplanerne er samlet set en plan for forbedring af det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer og vandløb i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, som omfatter rekreativ anvendelse som badning, sejlads og fiskeri.

Første generations vandplaner er vedtaget i 2014, og kommunerne er nu i gang med at udarbejde/ tilpasse vandhandleplanerne. Kommuner og vandråd  er kommet med deres bidrag vedr. vandløb til 2. generations vandplaners indsatsprogram. Indsatsen for 2. generations vandplaner vil være indeholdt i bekendtgørelser. 

Følgende vandområder i kommunen er omfattet af vandplanen: Harrestrup Å, Fæstningskanalen, grundvandsforekomster og Kalveboderne og Køge Bugt.

Kalveboderne, som grænser op til kommunen, er omfattet af Natura 2000 planen ’Vestamager og havet syd for. Natura 2000-område nr. 143’. Dette område har international betydning som fuglelokalitet og er udpeget som et nationalt, biologisk interesseområde.

Naturstyrelsen er i gang med at udarbejde forslag til nye Natura 2000–planer for planperioden 2016 – 2021.

Regional Udviklingsplan 2012

I Hovedstadsregionen skal grøn omstilling fremme sundhed og udvikling.

Det er målet at gøre Hovedstadsregionen mere klimaparat, energieffektiv og attraktiv. Grønne initiativer skal derfor skabe bedre vilkår for alle og fungere som en dynamo for sundhed, udvikling og grøn vækst.

Det er målet i de rekreative områder at øge og forbedre de grønne og blå områder
Grønne arealer, strande, kyster, søer og vandløb har en positiv betydning for borgernes sundhed og velvære, og der skal arbejdes for grønne byer til gavn for klima og miljø.

Fredninger

Flere af de større, grønne områder i Hvidovre er fredede - enten ved en gennemførelse af en fredningssag eller f.eks. en tinglyst deklaration. Fredningerne har forskellige formål og kan derfor omfatte såvel landskabelige, kulturhistoriske, biologiske og rekreative interesser.

Planloven

Planloven stiller i § 11a, stk. 1, krav om at kommuneplanen indeholder retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug (punkt 10), samt beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg (punkt 5).

Store husdyrbrug er defineret ved, at der minimum er 500 dyreenheder på ejendommen. Der er ikke fysisk mulighed for at placere så store husdyrbrug i Hvidovre. Derfor indeholder kommuneplanen ikke en udpegning af arealer til driftsbygninger og –anlæg på store husdyrbrug, lige som der ikke er opstillet retningslinjer for disse. 

Økonomien i et fælles biogasanlæg afhænger særligt af omkostninger til transport af gylle. Planlægningen for områder til lokalisering af fælles biogasanlæg skal derfor i høj grad tænkes sammen med eksisterende husdyrbrug og planlægningen for store husdyrbrug. Der bør indenfor en radius på 10-15 km være adgang til tilstrækkeligt gylle.

Det primære hensyn ved lokalisering af fælles biogasanlæg er således beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag.

Da der ingen steder i Hvidovre er let adgang til store mængder gylle, indeholder kommuneplanen ikke en udpegning af arealer til fælles biogasanlæg, lige som der ikke er opstillet retningslinjer for disse.