Landskabs- og naturværdier

Dele af vores større, grønne områder rummer særlige landskabelige og biologiske værdier, der skal beskyttes - både for naturens skyld og for at fastholde kommunen som et attraktivt sted at bo og besøge.

Målsætninger

Beskyttelse af særlige naturområder

Landskabs- og naturværdierne skal beskyttes - både for naturens skyld og for at fastholde kommunen som et attraktivt sted at bo og besøge. Mangfoldighed og kvalitet i natur og landskab er vigtig for borgernes livskvalitet og for kommunens tiltrækningskraft i konkurrencen med andre kommuner.

De udpegede beskyttelsesområder består af områder med landskabelige og biologiske interesser samt lavbundsarealer, som kan genoprettes til fremtidige naturområder.

I beskyttelsesområderne må der ikke ske indgreb, som strider mod de særlige værdier, som det er formålet at beskytte med selve udpegningen, og de eksisterende landskabs- og naturværdier må ikke forringes.

Også de mindre naturområder uden for beskyttelsesområderne, herunder småbiotoperne og det grønne inde i byområderne, er nødvendige for at bevare et alsidigt plante- og dyreliv, bl.a. fordi de udgør "trædesten", hvorfra planter og dyr kan sprede sig. Småbiotoperne omfatter grøfter, levende hegn, jord- og stendiger, markskel, gravhøje og andre uopdyrkede pletter, hvoraf en del er omfattet af andre beskyttelsesbestemmelser.

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

  • Beskyttelsesområderne skal værnes ved at begrænse forurening og fremme biologisk og landskabelig mangfoldighed
  • Områder, der rummer væsentlige værdier knyttet til landskab, kulturhistorie og spredningskorridorer for planter og dyr skal beskyttes, styrkes og plejes. Områdernes beskyttelse skal bidrage til en bæredygtig udvikling til gavn for kommunens naturgrundlag og for befolkningens oplevelsesmuligheder og for forskning og undervisning
  • Øvrige grønne områder, hvor der er eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for det vilde dyre- og planteliv, skal bevares og forbedres.

Retningslinjer

Retningslinje 4.2.1 - 4.2.7

4.2.1

I beskyttelsesområderne må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan tillades som led i forbedring af områdernes landskabs- og naturværdier, eller hvis de er omfattet af gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

4.2.2

Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke opføres byggeri eller etableres anlæg ud over det, der er nødvendigt for driften af landbrug. Der må ligeledes ikke inddrages arealer til placering af ren jord. Eventuelle bygninger og anlæg skal placeres og udformes på en sådan måde, at der tages hensyn til bevaring og beskyttelse af landskabs- og naturværdierne.

4.2.3

Der skal sikres en god offentlig tilgængelighed til beskyttelsesområderne med mulighed for at opleve og forstå landskabs- og naturværdierne.

4.2.4

Inden for det internationale fuglebeskyttelsesområde ved Kalveboderne må der ikke ske forringelser af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget. Dette gælder også ved påvirkning fra ændringer uden for områderne.

4.2.5

I områder, der er udpegede som spredningskorridorer for vilde planter og dyr, må der ikke ske ændringer, der hindrer eller forringer områdernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Der skal skabes øgede muligheder for spredning gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder.

4.2.6

På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng.

4.2.7

I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper og landskabelige og kulturhistoriske helheder så vidt muligt bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper.

Redegørelse

Landskab og natur med beskyttelsesværdi

Hvidovre rummer en række varierede områder med beskyttelsesværdier inden for landskab og natur. Flere af områderne skal ses i en større sammenhæng, fordi beskyttelsesværdierne dækker store arealer, der breder sig over kommunegrænsen. 

Der er fortrinsvist udpeget større sammenhængende områder med beskyttelsesværdier. Herudover findes der en række naturtyper, som er omfattet af generelle beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven samt sten- og jorddiger, som er omfattet af museumsloven. Mange af naturtyperne ligger inden for de udpegede beskyttelsesområder, men en del ligger udenfor.

Indenfor beskyttelsesområderne må de særlige landskabs- og naturværdier ikke forringes. Beskyttelse og forbedring af disse områder bidrager til en bæredygtig udvikling til gavn for kommunens dyr og planter samt for befolkningens oplevelsesmuligheder.

Ændringer af tilstanden og arealanvendelsen inden for beskyttelsesområderne forudsætter, at der er tale om "væsentlige samfundsmæssige hensyn". Det vil sige, at byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for landbrug, skal kunne begrundes som nødvendigt ud fra almene interesser.

Internationale naturbeskyttelsesområder

Der er ingen Natura 2000 områder i Hvidovre, men kommunen støder op til vandarealerne i Kalveboderne, der er omfattet af ”EU-Fuglebeskyttelsesområde nr. 111 for Vestamager og havet syd for”, samt ”Habitatområde nr. 127 for Vestamager og havet syd for”. Her må der ikke ske planlægning eller administreres så der sker forringelser af levesteder for de arter som er listet op på Habitatdirektivets bilag IV.

Landskabelige interesser 

I Hvidovre er der udpeget to områder af særlig landskabelig interesse: Avedøresletten og Køge Bugt Strandpark.

Avedøresletten ligger mellem Vestvolden og Avedøre Landsby / Avedørelejren og er karakteriseret ved et fladt terræn. Allébeplantningen og den øvrige beplantning på Vestvolden samt det markante poppelhegn i områdets grænse mod øst står i fin kontrast til det flade terræn, og er dermed af afgørende betydning for oplevelsen af slettelandskabet.

Kommunen støder op til, og indeholder et forareal til, det menneskeskabte kystlandskab Køge Bugt Strandpark. Strandparken rummer flere natur- og landskabstyper som flade græsarealer, åbne strandenge og yderst et klitlandskab med åben forstrand. Herimellem ligger store laguner.

Disse områder med landskabelige interesser er særligt sårbare over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Inden for de landskabelige interesseområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug eller bygninger og anlæg, og som ikke slører eller forringer de særlige landskabsværdier.

Biologiske interesser

De biologiske interesser er knyttet til vilde dyr og planter og deres levesteder. Der skelnes mellem biologiske kerneområder og biologiske spredningskorridorer.

De biologiske kerneområder udgør større, sammenhængende naturområder, og de rummer et rigt udbud af føde og levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. I Hvidovre er der ingen biologiske kerneområder.

De biologiske spredningskorridorer forbinder adskilte biologiske kerneområder med hinanden. Spredningskorridorerne giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig over større afstande og imellem kerneområder, og det er vigtigt, at der er både åbne områder, kratområder samt områder med egentlig skov.

Størstedelen af "den grønne hestesko" er udpeget som biologisk spredningskorridor. Spredningskorridoren støder op til de biologiske kerneområder: Køge Bugt Strandpark, Harrestrup Å / Damhusåen og Sydamager Havområder.

Lavbundsarealer

Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er generelt for at sikre eksisterende natur eller for at sikre mulighed for genopretning af natur og miljø. Alle lavbundsarealer skal derfor så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg.

Lavbundsarealerne i Hvidovre udgøres af tørlagte kyststrækninger. Granaten, Mågeparken og Strandengen er et stort, sammenhængende lavbundsområde, og Lodsparken og Kystagerparken udgør et mindre lavbundsområde. Naturmæssigt er de højt prioriteret, da de ligger inden for kommunens biologiske spredningskorridorer, men ingen af vore lavbundsarealer skal aktuelt genoprettes til vådområder.